22. jun 2020 Kurser & arrangementer

Få den bedste start i fjernvarmebranchen

Er du ny i fjernvarmebranchen, og savner du grundlæggende viden om branchen og fjernvarmens begreber? Så er dette introkursus oplagt for dig. 

Når du er havnet i en ny og ukendt branche, har du brug for viden og indsigt for at få lagt et solidt fundament for de næste års arbejdsliv. Det gælder også, hvis du er ny fjernvarmebranchen. Derfor har Dansk Fjernvarme udviklet det helt rigtige introkursus til dig, som er ny i fjernvarmen. Kurset indeholder lige præcis de emner, som er vigtigst for dig at kende til, og du får en indflyvning og branchens udvikling og fremtid.

Introduktion til Fjernvarme

Dato: 08. september 2020
Tid: 09.15 - 15.45 (Morgenmad fra kl. 08.45)
Sted: Fjernvarmens Hus, Kolding

Kurset er meget aktuelt for alle nyansatte medarbejdere og nye bestyrelsesmedlemmer i fjernvarmeselskaber samt samarbejdspartnere, leverandører og andre med relation til fjernvarme.

Læs mere om kurset her.

Fjernvarme - før, nu og efter
Som deltager får du en bred og grundlæggende viden om fjernvarme og forståelse for fjernvarmesystemets opbygning og virkemåde. Du lærer samtidig branchens tekniske begreber at kende og introduceres til speciallovgivning for fjernvarme. Ligeledes bliver du også introduceret til, hvad der rører sig i branchen lige nu og i fremtiden.

Lyder det som et kursus for dig eller en af dine nyansatte kollegaer?
Se det fulde program og tilmeld dig her.