04. jul 2019 Navne

Ny direktør i Odder Forsyningsselskab

Jørgen Krum kommer til Odder fra Fjernvarme Horsens.

Odder Forsyningsselskab I/S har ansat ny direktør, som skal stå i spidsen for Odder Forsyningsselskab I/S, Odder Varmeværk A.m.b.A og Odder Vandværk A.m.b.a. 

Valget er faldet på 49-årige Jørgen Krum, der bor i Horsens med sin familie. Han kommer fra en stilling som distributionschef i Fjernvarme Horsens og har en lang fortid i forsyningsbranchen. Han er VVS-uddannet. og har siden uddannet sig til maskiningeniør og taget en lederuddannelse.  

Odder Forsyningsselskab ser frem til samarbejdet med Jørgen Krum, der tiltræder som direktør den 1. august.