27. jun 2019 Navne

Eva Lange Rasmussen forlader FIF Marketing

Eva Lange Rasmussen bliver kommunikations- og markedskoordinator i NIRAS’ energiafdeling.

Efter knap 20 år som direktør i FIF Marketing skifter Eva Lange Rasmussen den 1. august til den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS’ energiafdeling i Aarhus, hvor hun bliver kommunikations- og markedskoordinator.

48-årige Eva Lange Rasmussen er uddannet cand.ling.merc. I FIF Marketing har hun været med til at søsætte Fjernvarmeskolen, Varmens Dag, Fjernvarme.info og Fjernvarmeindustrien.dk.

FIF har under Eva Lange Rasmussens ledelse fordoblet sin medlemskreds, og Eva har stået for utallige informations- og marketingkampagner for fjernvarmeselskaber i hele landet. FIF Marketing er desuden stærkt involveret i Dansk Fjernvarmes landsmøde og afvikling af udstillingen.

Bestyrelsen i FIF Marketing søger Eva Lange Rasmussens afløser