12. jun 2019 Kurser & arrangementer

Branchemøde for fjernvarmen d. 05. september 

Fjernvarmeindustrien og fjernvarmens tænketank, Grøn Energi, indbyder til branchemøde med digitale løsninger som tema.   

Branchedag 2019
Deltag på branchemødet og bliv klogere på om den digitale tidsalder kan sikre din virksomhed. Branchemødet finder sted på EnergyLab Nordhavn og BLOX i København.
Vi lægger stærkt ud med en særlig præsentation af Nordhavn-projektet, der er blevet anerkendt for at bruge de nyeste teknologiske løsninger for at sikre grønne løsninger til Nordhavnens beboere.

Fjernvarmen skal med på det digitale beat

Fjernvarmebranchen har helt styr på integration af vedvarende energikilder, men vi skal blive bedre til at udnytte de digitale løsninger for at kunne følge med i fremtiden.
Digitalisering af fjernvarmen er meget mere end nye kundeservices, GDPR og forbruger-apps. Digitale teknologier har potentialet til at gøre hele fjernvarmesystemet både mere effektivt, pålideligt og intelligent. Hvordan det sker, vil blive et at de store emner ved branchemødet.

Se det spændende program

Du kan se frem til en spændende dag med mange inspirerende indlæg og cases. Du kan glæde dig til at høre Brian Seeberg direktør fra COWI fortælle om anbefalinger om adgang og anvendelse af forbrugsdata. Derudover kommer blandt andre Keld Forchammer fra Brunata og taler om fremtidens datadrevne forsyning.

Du kan læse mere om branchedagen, se det foreløbige program og tilmelde dig her.