12. jun 2019 Kurser & arrangementer

Lokalt fokus på kompetencer og netværk til efteråret

Med baggrund i FOKUS50 arbejdet for medlemmer under 50 TJ varmesalg udbydes lokalt kursus til efteråret tre-fire steder i landet.

Dansk Fjernvarme er uddannelsesleverandør i fjernvarmebranchen

Ti repræsentanter fra fjernvarmeselskaber med et varmesalg under 50 TJ har udarbejdet en række forslag til prioriteringer til sekretariatet, som var på dagsordenen i går på bestyrelsesmødet i Dansk Fjernvarmes. Blandt disse forslag har to af dem fokus på kompetenceudvikling og netværk.

Det ene forslag er, at regionmøderne fastholdes i deres nuværende form og format.

Det andet forslag er, at der udbydes et lokalt kursus tre til fire steder i landet til efteråret i eftermiddags-/aftentimerne. Her skal fokus lægges på den nye fortælling om fjernvarmen – hvordan selskaberne synliggør sig selv som en attraktiv varmeleverandør med en grøn profil.

Derudover skal omdrejningspunktet være Kodeks for godt bestyrelsesarbejde, som giver bestyrelse og ledelse i selskaberne et godt grundlag til at agere professionelt.

Bliver kurset noget for mig?
Kurset bliver relevant for alle bestyrelsesformænd, bestyrelsesmedlemmer samt ledere i fjernvarmeselskaber. Kurset kommer til at tage udgangspunkt i de problemstillinger, som er gældende for fjernvarmeselskaber under 50 TJ, men alle er velkomne uanset selskabsstørrelse.

Følg med i Viden & netværk og på Dansk Fjernvarmes hjemmeside om yderligere information.