06. jun 2019 PULS

PULS: Hvad byder fremtiden på?

Hvad venter for fjernvarmen i fremtiden, og hvad betyder den nye regering? Få nogle af svarene til PULS d. 20. Juni - du kan stadig nå med.

Årets PULS-arrangement nærmer sig, og vi glæder os til at sætte rammerne for en god dag med masser af netværk, faglig debat og inspirerende indlæg.

Sammen med beslutningstagere fra hele energi og forsyningssektoren mødes vi for at tale om de seneste politiske trends og fjernvarmens fremtid - blandt andet set i kølvandet på en ny regeringsdannelse.

Årets tema: Forsyning i forandring
Fjernvarmen befinder sig i en ny situation, hvor den i stigende grad skal ud og kæmpe for sine kunder og sin berettigelse som varmeløsning. Samtidig står sektoren overfor et regeringsskift, men hvilken betydning får det?

På PULS får du nogle af svarene, da vi har sat flere politiske eksperter stævne til at give deres bud. Blandt andre deltager politisk redaktør Thomas Funding, som har fulgt valgkampen tæt. Thomas Funding vil berette om regeringsgrundlagets betydning for forsyningssektoren og kortlægge de aktuelle politiske energipositioner på Borgen.

Der er stor interesse for, hvordan fjernvarmen ser ud i fremtiden, og hvordan den får sin berettigelse som varmeløsning. Dette kommer i særdeleshed også til udtryk ved deltagelse i årets mini-sessioner, hvor mini-sessionen "Fjernvarme i konkurrence" har så stor tilgang, at den er overtegnet.

- Jeg ser meget frem få et overblik over interessenter og markedsaktører, som kan udgør konkurrence for fjernvarmeværker på den korte og den lange bane, siger Nighat Kamal, adm. direktør, Farum Fjernvarme a.m.b.a.

Tovholder på mini-sessionen er Rasmus Bundegaard Eriksen, der for nylig har forladt Dansk Fjernvarme for at blive souschef ved Thvilum. Han er rigtig glad for den store interesse blandt medlemmerne, og melder at han ser meget frem til god dialog med de mange medlemmer.

Netværk med op mod 250 beslutningstagere
Til PULS samles bestyrelsesmedlemmer og ledende medarbejdere fra hele branchen, for at blive opdateret på de seneste politiske trends og tage pulsen på energisektoren. Skal du også med?

Du kan læse mere om arrangementet, se det fulde program og tilmelde dig her.