10. maj 2019

Fjernvarme Fyn i Nantes: Vi går gerne forrest

Kim Winther fra Fjernvarme Fyn er inviteret til den internationale fjervarmekonference i Nantes for at fortælle om overskudsvarme og Facebook-projektet. Han ser det som vigtigt at gå forrest og vise gode eksempler frem.

Fyns succes med udnyttelse af overskudsvarme var på programmet ved Euroheat & Powers konference i Nantes. Forretningsudvikler Kim Winther var således inviteret til Frankrig for at fortælle om Fjernvarme Fyns arbejde med overskudsvarme og ikke mindst det nu næsten færdige projekt med Facebooks datacenter.

Hør, hvad Kim Winther mener, der skal til, for at mere overskudsvarme kan udnyttes over hele Europa, og hør også, hvad han selv tager med sig hjem fra Nantes i videoen herunder.