04. apr 2019 Fjernvarmen

Grøn halm-varme til Halskov

Det aktuelle nummer af Fjernvarmen er på besøg i Halskov i det nordlige Korsør, hvor SK Forsyning har indviet et nyt halmvarmeværk.

SK Forsyning har indviet Halskov Halmvarmeværk i det nordlige Korsør. Se flere billeder og læs mere om projektet i det aktuelle nummer af magasinet Fjernvarmen. Foto: Evan Hemmingsen.

Halskov Halmvarmeværk er SK Forsynings nyeste tiltag i bestræbelserne på at levere grøn og billig fjernvarme på Vestsjælland. Med dette anlæg slår forsyningen flere fluer med ét smæk: Borgerne i Halskov har ikke før haft fjernvarme, men kan nu lune sig med varmt fjernvarmevand fra halmanlægget, som også sender sin varme afsted til selve Korsør, hvor fjernvarmen nu er grønnere end før.

- Jo flere heste, jo bedre. Vi havde allerede et flisanlæg i Korsør, og vi har ambitioner om at føje solvarme til paletten. Med valget af halm har vi tre forskellige energikilder i spil i fremtiden, forklarer energichef Carsten Lunde fra SK Forsyning.

Læs meget mere om Halskov Halmvarmeværk i magasinet Fjernvarmen. Abonnenter kan læse med online her.