04. apr 2019

Video: Skatteminister forklarer aftale om overskudsvarme

Vi skal finde en så ubureaukratisk måde at lave prisregulering af overskudsvarmen som muligt, siger skatteminister Karsten Lauritzen i et videointerview med Dansk Fjernvarme.

Karsten Lauritzen udlægger teksten i den nye politiske aftale om udnyttelse af overskudsvarme. Det er blevet til et kompromisforslag, lyder det fra ministeren, der samtidig betoner, at han vil være lydhør i forhold til at finde fornuftige løsninger på de udfordringer der skal afklares til efteråret.

Det drejer sig blandt andet om at finde ud af, hvordan både prisregulering skal implementeres, og hvordan en kommende certificeringsordning skal se ud.

- Målet skal være en øget udnyttelse af overskudsvarme, hvor også virksomhederne får mulighed for at sikre en forretning i at levere varme, men som samtidig sikrer forbrugerne lave priser, siger ministeren.

Se hele interviewet herover.