02. apr 2019 Kurser & arrangementer

Er du klar til at redde liv?

Ved du, hvad du skal gøre, hvis en af dine kollegaer, kunder eller gæster pludselig får hjertestop? Bliv klædt på til at handle korrekt på førstehjælpskursus med hjertestarter. 

Deltag på kurset 'Førstehjælp med hjertestarter'

Når du deltager på kurset ‘Førstehjælp med hjertestarter’, bliver du oplært i at give hurtig og korrekt førstehjælp i de første kritiske minutter, indtil ambulancen kommer frem. Med førstehjælp og brug af hjertestarter overlever op til 74 %.

 

Dato: 3. juni 2019
Tid: 8.30-16.00 (inkl. 30 min. middagspause)
Sted: Fjernvarmens Hus

 

Førstehjælp skal genopfriskes
Selvom du har deltaget i et førstehjælpskursus tidligere, så er det en rigtig god ide at genopfriske dine evner. Dansk Førstehjælpsråd anbefaler, at du opdaterer dit førstehjælpskursus hvert 2. år.

Undervisningen er relevant for både ledere, medarbejdere og sikkerhedspersonale, og altså også selvom du har taget førstehjælp tidligere.

 

Hvad får jeg ud af kurset?
Du lærer korrekt førstehjælp, som sætter dig i stand til yde den afgørende hjælp i de første kritiske minutter og dermed øge chancerne for overlevelse.

Du bliver fortrolig med, hvordan du skal handle på en ulykke og hvornår.

Du får Falcks Førstehjælpsbog og en lommemaske til genoplivning med hjem. Derudover får du et kursusbevis fra Dansk Førstehjælpsråd.

Ta’ dine kollegaer under armen og deltag på førstehjælpskursus, så I ved, hvordan I redder liv.