27. mar 2019 Kurser & arrangementer

Deltag på el-sikkerhedskursus i Ringsted

Bliv certificeret til at arbejde med drift af elektriske anlæg og elektriske installationer/maskiner ifølge El-sikkerhedsloven.

Foto: N. Rosenvold

Når du deltager på Dansk Fjernvarmes el-sikkerhedskursus, bliver du klædt forsvarligt på til dit arbejde med drift af elektriske anlæg, installationer og maskiner ifølge El-sikkerhedsloven.

Dato: 15. maj 2019
Tid: 9.15 - 16.00
Sted: Hotel Scandic, Ringsted

Se det fulde program her.

På el-sikkerhedskurset som afholdes i Ringsted, vil du bl.a. få viden om driftsprocedurer og arbejdsprocedurer i forbindelse med spændingsløst arbejde, arbejde under spænding samt arbejde i nærheden af spændingsførende dele. Derudover lærer du om vedligeholdelsesprocedurer i forhold til reparationsarbejde, udskiftningsarbejde, midlertidig afbrydelse samt afslutning af vedligeholdelsesarbejde.

Kurset opfylder betingelserne i DS/EN 50110-1 for lavspænding, og kurset afsluttes med en teoretisk og praktisk prøve, som begge skal bestås for at få certifikatet.

Blev certificeret eller forny dit certifikat
Arbejder du med drift af elektriske anlæg og elektriske installationer/maskiner under spænding, spændingsløst eller i nærheden af spændingsførende dele? Så er dette kursus meget relevant for dig.
Det er desuden anbefalet god praksis, at et selskabs certifikater gennemgås mindst én gang om året. Derfor kan du med fordel tage dette kursus, hvis du trænger til at få opfrisket dit certifikat og få vedligeholdt dine kompetencer.

Du kan læse mere om el-sikkerhedskurset og tilmelde dig her.