11. feb 2019

Fjernvarme: Store prisstigninger på vej i landdistrikterne

Ny opgørelse viser store prisstigninger hos fjernvarmeselskaberne i landdistrikterne - se hvor i kortet herunder. Stigningerne skyldes bortfald af det såkaldte grundbeløb, der har finansieret elforsyningssikkerheden og tvangsbindingen til naturgas. Dansk Fjernvarme og Landdistrikternes Fællesråd efterlyser politisk handling.

En ny opgørelse fra Forsyningstilsynet viser, at prisen på fjernvarme stiger i gennemsnit 11,81% hos de selskaber, der har modtaget grundbeløbet. Det svarer i gennemsnit til en prisstigning på 1.595 kroner pr. husstand.

Bombe under sammenhængskraften
Prisstigningen skyldes især bortfald af grundbeløbet, der er en kompensation, fjernvarmeselskaberne har modtaget for at producere el på kraftvarmeværkerne og holde hånden under forsyningssikkerheden på elmarkedet. Bortfald af grundbeløbet har været kendt i mange år. Men da fjernvarmeselskaberne har været bundet af en række politiske krav om tvungen brug af naturgas og tvungen el- og varmeproduktion, har de kun i meget begrænset omfang kunnet investere i alternative løsninger. 

Hos fjernvarmeselskabernes brancheforening ærgrer man sig over, at frygten for højere priser for forbrugerne efter en lang periode med faldende priser har vist sig at være velbegrundet. Foreningen efterlyser politisk handling.

- Prisstigningerne rammer som en politisk bombe under sammenhængskraften mellem land og by. Adskillige års politisk forsømmelse lander nu i landdistrikterne og hos fjernvarmeselskabernes varmekunder. Det er rigtig trist, lyder det fra Kim Mortensen, der er direktør i Dansk Fjernvarme.

Hos Landdistrikternes Fællesråd er man bekymret for, hvad de markante prisstigninger vil betyde for landdistrikterne.

- En stigning på op til 10.000 kroner om året i varmeregning vil kunne mærkes, ikke kun i privatøkonomien men også på boligmarkedet. Det kommer især til at gå ud over områder, hvor der i forvejen er få bolighandler bl.a. grundet høje varmepriser – og med så markante prisstigninger, har jeg svært ved at se, at det ikke får yderligere konsekvenser for boligsalget. Derfor beder vi politikerne om en løsning, så 240.000 husstande ikke bliver ladt i stikken, siger Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Binding til gas afløst af binding til varmepumper 
Det har været kendt i mange år, at selskaberne ville miste kompensationen for at stå til rådighed for elmarkedet. Alligevel har politikerne på Christiansborg fastholdt de politiske krav om, at fjernvarmeselskaberne skal fyre med den dyre, afgiftstunge naturgas, og de skal producere både el og varme. Dermed har fjernvarmeselskaberne ikke kunnet investere sig ud af de politisk skabte problemer.

- I den energipolitiske aftale blev politikerne enige om, at de ramte selskaber skulle have hjælp. Men det har siden vist sig, at denne hjælp er omsat til en ny spændetrøje. Hvor fjernvarmeselskaberne før var tvunget til at bruge naturgas, bliver de nu tvunget til at investere i eldrevne varmepumper. Da det ikke er alle selskaber, der har forudsætningerne for at investere i en varmepumpe, er dette reelt en ny binding, der vil fastholde forbrugerne til højere priser, lyder det fra Kim Mortensen.

- Nu må politikerne trække i arbejdstøjet og for en stund udskyde valgkampen. Fjernvarmeforbrugerne har brug for, at politikerne finder sammen om nogle løsninger, der reelt vil hjælpe og gøre varmeprisen billigere, siger Kim Mortensen.

Direktøren minder om at den nye prisstatistik alene indeholder effekten af grundbeløbets bortfald for 98 selskaber:

- Der er fortsat 75 selskaber, som vi mangler at se nye priser for. Vi forventer desværre meget klart, at det samme billede vil gentage sig for disse selskaber, og at prisstigningerne vil ramme varmekunderne endnu hårdere i landdistrikterne, siger Kim Mortensen.