04. feb 2019

Varm og velbesøgt Varmens Dag

Danske fjernvarmeværker havde søndag den 3. februar besøg af deres forbrugere på Varmens Dag. 

Middelfart Fjernvarme i Nr. Aaby holdt åbent flisværk og inviterede forbrugerne på pølser og en forfriskning på Varmens Dag.
På Løsning Fjernvarmes flisværk viste driftsleder og driftsassistenter rundt og svarede på forbrugernes fjernvarmespørgsmål.
Frederiksberg Forsyning havde inviteret familier ind at opleve varmeværk, fjernkølingscentral og solceller på nært hold samt skattejagt og ristede skumfiduser.
Gauerslund Fjernvarme satte fokus på den gode varme og forbrugernes varmeøkonomi. Blandt andet slog forsyningen et slag for forbrugsapp'en eForsyning.

Varmens Dag var velsignet af varmt vejr søndag den 3. februar, og mange interesserede forbrugere benyttede muligheden for at se, hvor og hvordan deres fjernvarme produceres lokalt af forsyningsselskaber landet over.  

Varmens Dag er fjernvarmeværkernes og forsyningsselskabernes årligt tilbagevendende begivenhed, hvor de inviterer forbrugerne indenfor til åbent hus. Selskaberne sætter programmerne for dagen sammen efter de særlige forhold for deres respektive lokale forsyningsområder. 

To tredjedele af danske boliger opvarmes med fjernvarme, fordi det er den mest fornuftige måde at levere varme i bysamfund.

Læs mere