23. nov 2018

Jens Joel: Overskudsvarmen skal tilbage på forhandlingbordet

Video: Forhandlingerne om fremtiden for overskudsvarme er gået fuldstændig i stå, lyder det fra Socialdemokratiets energiordfører. Regeringen må tilbage til forhandlingsbordet.

I den energipolitiske aftale fra før sommer blev forligspartierne enige om, at der i efteråret skulle indgås en aftale om fremtiden for overskudsvarmen på baggrund af et oplæg fra regeringen.

Det forslag, der blev præsenteret af regeringen, var en ny, høj afgift på overskudsvarme. Det har både industrien, fjernvarmeselskaberne og en samlet opposition vendt tommelfingeren ned til, da det vil sætte en effektiv stopper for udnyttelsen af både eksisterende og nye overskudsvarmeprojekter.

Socialdemokratiets energiordfører, Jens Joel, sender derfor en appel til regeringen om at komme tilbage til forhandlingsbordet, så de kan indgå en aftale, så de kan indgå en aftale om det de blev enige om: Nemlig en model, der vil fremme udnyttelsen af klimavenlig overskudsvarme.