27. jun 2019 Fjernvarmen

Sommernummeret af Fjernvarmen er på gaden

Juni-udgaven af Fjernvarmen ser nærmere på den nye udgave af ledningsejerregisteret, besøger Helsingørs nye biomasseanlæg, markerer persondalovens 1-års fødselsdag og meget mere. Magasinet er ude nu.

Lone Völcker
Redaktør
T: 7630 8013
M: 3029 2532
lv@danskfjernvarme.dk

Ledningsnettet er i sagens natur er helt centralt omdrejningspunkt for fjernvarmeselskaberne og derfor berører det hele branchen at der er kommet nye regler for Ledningsejerregisteret - i folkemunde kaldes det LER version 2.0.

LER 2.0 indebærer nye regler og krav til ledningsregistrering og i magasinets temasektion skaber vi overblik over de nye regler. Vi har også besøgt Hjørring Varmeforsyning og hørt om, hvordan man her har grebet opgaven med at blive klar til de nye regler an. Vi ser også nærmere på, hvorfor følgeskrivelser er et vigtigt redskab i arbejdet med ledningsregistrering - og meget mere.

Magasinet er også forbi Helsingørs nye, grønne kraftvarmeværk som reducerer CO2-udledningen fra Forsyning Helsingør med 88 procent. Derudover markerer vi persondatalovens 1-års fødselsdag, løfter sløret for et kommende inspirationskatalog der skal vise gode eksempler på samarbejde mellem fjernvarmen og industrien - og meget, meget mere.

Det hele findes i Fjernvarmens juni-udgave, der er ude nu og som abonnenter kan læse online lige her.