30. nov 2018 Navnenyt

Hans Baden er ny konsulent i DFP

Hans Baden har bl.a. erfaring med varmepumper med i sit nye job som seniorkonsulent for DFP. 

DFP har pr. 1. november ansat Hans Baden som seniorkonsulent.

Han er ansat på deltid og vil være på kontoret i Kolding en-to dage om ugen, mens han resten af tiden arbejder hjemmefra.

Hans Baden kommer fra en stilling hos ILK rådgivende ingeniører, hvor han har været firmaets specialist i fjernvarme, overskudsvarme og varmepumper.