27. nov 2018 Navnenyt

Rudi Madsen stopper med jubilæum i Nysted

Nysted Varmeværk markerer med en reception 1. februar, at Rudi Madsen stopper som formand efter 25 år.  

Rudi Madsen stopper den 31. december som formand for Nysted Varmeværk A.m.b.a. efter 25 års virke.

73-årige Rudi Madsen har arbejdet i Kommunernes Revisionsafdeling og i Generalsekretariatet for Rådet for de Europæiske Fællesskaber i Bruxelles. Senere var han to år i Maribo Kommune og siden eksamineret assurandør i forsikringsselskabet Tryg.

Rudi Madsen nævner forbrugernes overtagelse af værket fra Nysted Kommune i 2004 og ombygningen fra et meget slidt værk i 2006 til et topmoderne halmværk i 2008 som højdepunkterne i sin tid som formand.

Nysted Varmeværk holder reception for Rudi Madsen den 1. februar 2019.