01. nov 2018 Navnenyt

EWII har fået ny økonomidirektør

Olaf Spliid skifter til EWII efter 32 år hos Bankdata. 

Energikoncernen EWII har fundet sin nye økonomidirektør i Olaf Spliid, der kommer fra en stilling som økonomidirektør for Bankdata i Fredericia, hvor han har været i 32 år. 

58-årige Olaf Spliid tiltræder i EWII den 1. december. Han er uddannet cand.oecon. fra Aarhus Universitet og kom til Bankdata som projektøkonom lige efter universitetet. Hurtigt efter blev han afdelingsleder og senere økonomidirektør med ansvar for økonomi, indkøb, jura og compliance.

Olaf Spliid bor i Erritsø og har tre voksne børn.