10. okt 2018 Navnenyt

Ny projektleder for energi i Sweco

Søren Lykke er per 1. oktober ansat som projektleder i vand- og energiafdelingen på Swecos kontor i Ørestad.

Søren Lykke er 35 år og uddannet bygningsingeniør. Hos Sweco arbejder Søren Lykke med energiopgaver, herunder projektering og udførelse af fjernvarme-, naturgas- og vandledninger.

Han kommer fra en stilling som senioringeniør hos Rambøll, hvor han arbejdede med tilsvarende projekter.