12. jun 2017 Fjernvarmen

Fjernvarmen nr. 4, juni 2017

Fjernkøling og verdensmål
Fjernkøling i Høje Taastrup, Fjernvarmens bidrag til FN’s verdensmål, selskabernes investeringsplaner og nye energisparekrav er blot nogle af emnerne i Fjernvarmens sommerudgave.

Høje Taastrup udbygger fjernkøling
Høje Taastrup Fjernvarme forsyner allerede Copenhagen Markets og udbygger nu sin fjernkølingskapacitet med en ny energicentral, der i første omgang skal forsyne lokale erhvervsvirksomheder. Direktør Astrid Birnbaum mener, at flere fjernvarmeselskaber kan tilbyde fjernkøling, hvis de er villige til at tackle udfordringerne.

Fjernvarmen kan være med til at opfylde FN-mål
FN har vedtaget 17 verdensmål, der skal gøre kloden mere bæredygtig. Målene vil blandt andet afskaffe fattigdom og sult for alle og stoppe for klimaforandringerne. Men de handler også om energi, klima og bæredygtige byer, og her vurderer internationale eksperter, at fjernvarmen har en væsentlig rolle at spille.

Fjernvarmen klar til at investere
Dansk Fjernvarme har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne, der viser, at danske fjernvarmeselskaber i løbet af de kommende tre år vil investere for over 15 milliarder kroner. Det ser dog ud til at de usikre rammer truer investeringslysten, og det kan koste arbejdspladser.

Kvalitetssikring af energibesparelser
Med den nye energispareaftale følger også nye krav til kvalitetssikring af energibesparelser. Ikke mindst fordi flere sager har givet indtryk af, at kvaliteten ikke altid er i top. Fjernvarmen giver et overblik over, hvilke kvalitetskrav, den nye aftale stiller – og hvad der skal til for at leve op til dem.

Læs også artiklerne:

  • Dansk Fjernvarme har fået nye vedtægter
  • Datacentre kan opvarme 215.000 huse
  • Kig indenfor i Forsyningshjemmet
  • Hedensted indvier nyt solvarmeanlæg
  • QR-koder sparer tid til vedligeholdelse
  • PULS: Verdensmål og virkelighed
  • Nye krav til kvalitetssikring af energibesparelser
  • Intelligente fjernvarmeinstallationer: - Fjernvarmeunits og tekniske tiltag er under udvikling
  • Højesteretsdom kan få stor betydning
  • Udbud hos fjernvarmeselskaber – er det ikke besværligt?
  • Nye skærpede regler om persondata på vej