01. apr 2015 Fjernvarmen

Fjernvarmen nr. 4 april 2015

Mød Dansk Fjernvarmes nye vicedirektør Kim Behnke og hør, hvad han vil med fjernvarmen. Tag med til Gl. Rye, der laver varme på en cocktail af grundvand og solvarme – og læs om den milliardregning, der truer forbrugerne, hvis en ny regulering bliver til virkelighed.

Jeg vil være en del af den grønne omstilling

Dansk Fjernvarmes nye vicedirektør, Kim Behnke, vil arbejde for at sikre fjernvarmen en helt central placering i fremtidens energisystem. Det skal blandt andet ske ved at skubbe på en modernisering af varmeforsyningsloven og skatter og afgifter, så varmeværkerne kan udnytte overskudsvarme og bruge el til varme.

Varme fra himmel og jord

I Gl. Rye ved Himmelbjerget bliver varmen produceret i et samspil mellem solen og grundvandet. Det lille midtjyske kraftvarmeværk har netop indviet et anlæg, hvor et varmepumpeanlæg udnytter vand fra undergrunden, mens et solfangeranlæg udnytter strålerne fra oven. Det nyskabende projekt bruger også elmarkedets muligheder og skærer 3.000 kroner af varmeprisen.

Milliardregning truer fjernvarmeforbrugerne

Nye beregninger viser, at regeringens planer om at indføre en ny regulering af fjernvarmen kræver et gigantisk bureaukrati, som kommer til at koste forbrugerne over en milliard kroner inden 2020. Direktør Kim Mortensen kalder det for galimatias at pålægge forbrugerne en regning på over en milliard for at spare 500 millioner.

Andre artikler:

  • Dansk Fjernvarme: Problematiske ændringer i varmeforsyningsloven
  • PULS 2015: Fjernvarmen på anklagebænken
  • Energitilsynet har sat målrettet ind over for overdækninger
  • Varme og køling – en vigtig brik i Energiunionen
  • Fire projekter godkendt – men der er stadig penge på F&U Kontoen
Debat: Er varmeforsyningslovens kraftvarmekrav tidssvarende