01. maj 2014 Fjernvarmen

Fjernvarmen nr. 5 maj 2014

Du kan downloade hele magasinet her fra siden. Læs i dette nummer...

Forside og artikel

Fjernvarmeanalysen: Mere fjernvarme til danskerne
Endnu flere danskere skal have gavn af den fjernvarme, der også bliver rygraden i fremtidens energisystem. Det viser et smugkig i fjernvarmeanalysen, der er på trapperne i sin endelige form. Siden det energipolitiske forlig fra 2012, har energisektoren ventet på, at en række analyser skulle blive færdige – herunder fjernvarmeanalysen. Analysen, der er lavet af EA Energianalyse og Cowi for Energistyrelsen, nærmer sig nu en officiel og endelig udgave.
Læs Dansk Fjernvarmes smugkig ind i analysen i maj-udgaven af Fjernvarmen.

Branchen nåede ikke energisparemålet i 2013
Fjernvarmens energisparemål steg med over 100 procent fra 2012 til 2013. Indberetningen for 2013 viser, at det, trods en solid indsats, ikke lykkedes fjernvarmeværkerne at nå målet. Det skyldes ikke, at værkerne har indberettet mindre, end de plejer. De har som sædvanligt leveret en god og omkostningseffektiv indsats, men at målet er mere end fordoblet fra 2012 til 2013. Det er dog vigtigt at pointere, at fjernvarmebranchen stadig lever op til Energispareaftalen, fordi branchen tidligere har indberettet for mange energibesparelser.
Læs meget mere om energispareindsatsen fra 2013 i maj-nummeret af Fjernvarmen.

Avedøre har fået styr på støvet
Når året er omme, kan Avedøreværkets blok 2 fyre med 100 procent biomasse på anlæggets hovedkedel. Avedøre 2 har gennemgået en langstrakt konvertering fra olie/gas til biomasse, der er unik i dansk og international sammenhæng. En af udfordringerne har været træstøv, der sled på værkets udstyr.
Kom med på reportage på Avedøreværket i maj-udgaven af Fjernvarmen og hør mere om, hvordan Avedøreværket fik styr på støvet.

Mere sol og vind stiller krav til planlægningen af driften
Det voksende antal solvarmeanlæg gør det vanskeligere at indpasse de stigende mængder af vedvarende energi fra vindmøller og solceller i det samlede enegisystem. Det stiller øgede krav til den daglige driftsplanlægning på de enkelte værker.

Læs i maj-udgaven af Fjernvarmen om de udfordringer, Ringkøbing Fjernvarmeværk står over for i indpasningen af varmeproduktionen fra sit 30.000 m2 store solvarmeanlæg. Effektiv budgivning kan nemlig hjælpe danske værker med at indpasse de store mængder af vedvarende energi i produktionen.