07. feb 2019 Fjernvarmen

Vokseværk i Auning

Auning Varmeværk bygger nyt værk med plads til at udvide for på sigt at kunne dække varmebehovet i byen, der vokser. Fjernvarmen har besøgt Auning for at høre mere om det projekt.

Driftsleder Hans Jørgen Larsen foran Auning Varmeværk kommende varmeværk. I baggrunden ses det gamle værk. (Foto: Jesper Voldgaard)
Trods kulden er byggesjak i gang med det nye varmeværk, der tages i drift om et års tid. (Foto: Jesper Voldgaard)
I januar var fundamentet lagt i Aunings nye biomasseværk, og mure og vægge var begyndt at spire op. (Foto: Jesper Voldgaard)
Værket bygges så stort, at det kan udvides med endnu en varmepumpe og solvarme på sigt. (Foto: Jesper Voldgaard)
Aunings fjernvarme produceres på halm, der også bliver det nye værks primære varmekilde. (Foto: Jesper Voldgaard)

I Auning bygger de et nyt værk, som kan vokse i takt med at byen ser ud til at blive større og større i de kommende år.

 

- Vi ser ud i fremtiden med det nye værk. Vi kan blandt andet udvide med en kedel mere, når vi får brug for det, uden at vi igen skal bygge nyt, siger driftsleder på Auning Varmeværk på Djursland, Hans Jørgen Larsen til den nye udgave af magasinet Fjernvarmen. 

 

I det nye værk installeres en ny kedel med knap 12 MW indfyret effekt på halm. Når den er i drift, går den gamle 3,15 MW halmkedel fra 1992 på aftægt og benyttes kun til spids- og reservelast. Den anden halmkedel på 5 MW fra 2000 skal supplere den nye kedel. Til gengæld pensioneres to oliekedler og en træpillekedel på i alt 9 MW.

 

Valget stod mellem en ombygning af det gamle værk, eller et nyt anlæg, som løber op i omkring 50 millioner. 

Se billederne herover og l
æs mere i årets anden udgave af Fjernvarmen, der er sendt ud til abonnenterne og som kan læses online her.