20. dec 2018 Fjernvarmen

Geotermien fylder snart 35 i Thisted

Thisted Varmeforsyning har udvundet geotermisk varme fra Gassum-formationen i undergrunden siden 1984 og har netop udvidet med en ny boring, der fordobler den vandmængde, anlægget kan pumpe op og producere varme på.

Thisted Varmeforsyning har snart udvundet geotermisk varme fra Gassum-formationen i 35 år og har netop suppleret med en ny boring, der fordobler vandmængden, anlægget kan producere varme på. (Foto: Bertel Bolt-Jørgensen)
Thisted Varmeforsyning har snart udvundet geotermisk varme fra Gassum-formationen i 35 år og har netop suppleret med en ny boring, der fordobler vandmængden, anlægget kan producere varme på. (Foto: Bertel Bolt-Jørgensen)
Thisted Varmeforsyning har snart udvundet geotermisk varme fra Gassum-formationen i 35 år og har netop suppleret med en ny boring, der fordobler vandmængden, anlægget kan producere varme på. (Foto: Bertel Bolt-Jørgensen)

I 1984 byggede Thisted Varmeforsyning og DONG, som dengang var bevilget eneret på geotermi på og i dansk jord, Danmarks første geotermianlæg med en eldreven varmepumpe, som i 1988 blev udskiftet med en absorptionsvarmepumpe. I 2000 blev anlægget udvidet med en absorptionsvarmepumpe mere.

Vandet indvindes 44 grader varmt fra sandstenslaget Gassum-formationen i knap 1,3 kilometers dybde og filtreres for urenheder. Varmepumperne suppleret med varme fra halm og affald pumper vandet op til 72 grader, inden det løber ud til forbrugerne.

- Gassum-laget er velegnet til geotermi, fordi det har god porøsitet og masser af vand. Laget er meget udbredt i hele landet nord og syd for Ringkøbing-Fyn Højderyggen, så mange flere danske fjernvarmeselskaber burde kunne etablere geotermi fra boringer i Gassum-laget, fortæller Thisted Varmeforsynings formand Lars Toft Hansen.

I 2011 overtog Thisted Varmeforsyning retten til geotermi i området, og selskabet fik både Energistyrelsens tilladelse til 30 år mere med geotermi i et større område og energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholts tilladelse til endnu en injektionsboring.

Thisted Varmeforsyning har ønsket den nye injektionsboring, da den giver væsentligt lavere elforbrug og levetidsforlænger anlægget.

Længere levetid for boringer
De to injektionsboringer ligger henholdsvis 1,5 og 1,8 kilometer fra produktionsboringen for at opnå længere levetid, fordi de pumper det filtrerede vand tilbage andre steder, end hvor det varme vand hentes op.

På den måde bibeholder lagene i undergrunden det tryk, der gør, at energiudvindingen er bæredygtig.

Den anden injektionsboring øger andelen af geotermisk varme fra omkring 15 til 25 procent af Thisteds fjernvarme. Anlægget kan producere 1.500 husstandes årlige varmeforbrug, men varmebehovet i byens fjernvarmenet er ikke stort nok til at udnytte anlægget fuldt ud, og det kører derfor som regel kun mellem oktober og april.

Abonnenter på Fjernvarmen kan læse hele artiklen i seneste nummer af magasinet, hvor artiklen indgår i et tema om geotermi.