13. mar 2018 Leder

Hvem piber?

”Hør nu her, Kim. Fjernvarmeværkerne piber, når de siger, at de ikke kan undvære grundbeløbet”. Den kommentar og andre, der minder om den, har jeg hørt flere gange. Præmissen er, at hvis et fjernvarmeselskab, der modtager grundbeløbet, har lavere priser end landsgennemsnittet, får de mere, end de fortjener.

Det er jeg ikke enig i. Hvert enkelt selskab har sine lokale forhold, varmekilder og lovkrav, der påvirker forbrugernes pris på varme. Derfor findes der ikke én naturlig varmepris, som forbrugerne i både Sønderborg og Snekkersten bør være tilfredse med. Derfor var det heller ikke særligt hjælpsomt, da elselskabernes brancheforening i februar slog til lyd for, at fjernvarmeprisen i Danmark som udgangspunkt burde være 18.000 kroner – eller i hvert fald højere end i København.

Naturligvis rammes alle selskaber ikke lige hårdt, når grundbeløbet forsvinder. Nogle har brugt kompensationen til hurtigere afskrivning eller anden økonomisk fremtidssikring. Andre har været tyngede af omkostninger til drift og vedligehold eller har brugt midlerne til at sikre et robust kundegrundlag, hvilket også er med til at holde priserne nede.

Men ingen vil vel benægte, at selskaberne reelt har haft udgifter ved at levere de elydelser, der sikrer høj forsyningssikkerhed i elsystemet?

Ministeren fremhæver ofte, at han er meget optaget af at finde en løsning for de ramte selskaber. Det er naturligvis positivt, men ord kan ikke gøre det alene. Et bredt flertal i Folketinget må tage ansvaret på sig og hjælpe selskaberne og deres forbrugere. Og så må samme folketing erkende, at listen over krav og forventninger til forsyningsselskaberne kan blive for lang. Politikerne kan ikke både forvente, at selskaberne selv finder de løsninger, der kompenserer for grundbeløbets bortfald og samtidig blive ved med at pålægge dem stadig flere dynger af bureaukrati blot for at fodre papirtigeren inde på Slotsholmen.