07. feb 2019 Energi på toppen

Billedhjul: Energi på toppen af forsyningssikkerheden

Hvad koster forsyningssikkerhed? Det var omdrejningspunktet i onsdagens arrangement i Dansk Arkitektur Center, hvor 100 personer fra energisektoren var samlet til debat. Se billeder fra arrangementet i billedhjulet herunder, hvor du kan bruge de grønne pile til at bladre frem og tilbage.

Direktør i Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen, bød velkommen til det første Energi på Toppen i nye rammer hos DAC. Foto: Jesper Voldgaard
Der var rig mulighed for at netværke både før og efter selve arrangementet. Foto: Jesper Voldgaard
Dansk Fjernvarmes økonomiske konsulent Michael Fibiger fortalte salen, at fjernvarmen står for en stor del af omkostningerne til forsyningssikkerheden. Foto: Jesper Voldgaard
De omkring 100 tilhørere lyttede opmærksomt til indlæggene. Foto: Jesper Voldgaard
Og der blev stillet flere spørgsmål fra salen. Foto: Jesper Voldgaard
Carsten Smidt, direktør i Forsyningstilsynet (i midten), holdt oplæg om reguleringen på området.
Martin Hansen, vicedirektør i Energistyrelsen, under sit oplæg, hvor han oplyste om det arbejde og de analyser, der er undervejs. Foto: Jesper Voldgaard
Søren Dupont, direktør for elmarked i Energinet, fortalte, at det danske transmissionsnet ikke er dimensioneret af forbruget, men af at transportere vindkraft fra Vest til Øst. Foto: Jesper Voldgaard
- Vi har tider på døgnet, hvor vi producerer mere, end vi skal bruge. Vi ser på, hvordan vi skaber fleksibilitet i nettet, sagde Lars Bonderup Bjørn, direktør i Ewii. Foto: Jesper Voldgaard
Debat på scenen om forsyningssikkerhed, lagring af energi og udlandsforbindelser. Foto: Jesper Voldgaard
- Vi står overfor en kæmpe omstilling. Og ingen har rigtig ansvaret for planlægningen, sagde Louise Langbak Hansen, der arbejder med energiplanlægning i Aarhus Kommune. Foto: Jesper Voldgaard
Lars Hansen, Ørsted, mener, at vi skal belønne de systemer, hvor vi integrerer el og varme. Foto: Jesper Voldgaard
Mange af de omkring 100 deltagere blev hængende for at debattere videre. Foto: Jesper Voldgaard
Netværk og debat efter arrangementet. Foto: Jesper Voldgaard
Dansk Arkitektur Center lagde på flot vis rammer til den ”nye” udgave af Energi på Toppen. Salen var fyldt godt op af repræsentanter fra en bred del af energisektoren, hvor dagens tema var ”Hvad koster forsyningssikkerhed?”

Meget af dagens oplæg og debat gik på den kommende større elektrificering af samfundet. Både i form af fjernvarmesektoren der i stigende grad går fra at være el producent til el forbruger.

Men også flere elbiler, og de kommende store datacentre vil udfordre vores el-forsyningssikkerhed.

Dansk Fjernvarmes økonomiske konsulent Michael Fibiger lagde ud med første indlæg, hvor han gjorde klart for forsamlingen, at varmeforbrugerne lige nu betaler en urimelig stor del af omkostningerne for forsyningssikkerheden på el.

Det bør elektrificeringen af fjernvarmesektoren hjælpe på, mener Carsten Smidt, direktør i Forsyningstilsynet:

- Når fjernvarmeselskaberne går fra at være elproducenter til elforbrugere, bør det mindske problemerne med krydssubsidiering.

Både Martin Hansen, vicedirektør i Energistyrelsen og direktør i Ewii, Lars Bonderup Bjørn kom i deres indlæg ind på de udfordringer, den stigende elektrificering giver.

- Mere havvind, teknologineutrale udbud og markedsmodel 3.0 fra energiaftalen forbedrer forsyningssikkerheden. Men det gør liberalisering af fjernvarmen, udfasning af kul og flere elbiler ikke, sagde Martin Hansen fra Energistyrelsen.

Uanset løsning er det forbrugerne, der kommer til at betale, lød det konkluderende fra Louise Langbak Hansen, der arbejder med Aarhus Kommunes strategiske energiplanlægning:

- Forbrugerne kommer til at betale. 600 milliarder er prisen, hvis Århus skulle fuldt elektrificeres. Uden samspil mellem forsyningerne. Vi skal lige om lidt investere milliarder i energi produktions anlæg. Og i aldrende elnet. Vi må ikke smide barnet ud med bade vandet. Og her mener jeg fjernvarmen, sagde hun.