24. jan 2019 Energi på Toppen

Hvem har ansvar for at sikre elektrificeringen?

Louise Langbak Hansen arbejder med en kæmpe opgave: At planlægge forsyning af energi og især el nok til Aarhus Kommunes fremtidige behov. Mød hende på Energi på Toppen den 6. februar.

- Ingen har ansvar for at udvikle energisystemerne til det fossilfri Danmark, selv om alle ønsker den udvikling, mener Louise Langbak Hansen, der medvirker på Energi på Toppen den 6. februar.

Danmark skal forsynes med grøn energi og meget mere el. Men hvem griber tømmerne og sikrer, at udviklingen sker omkostningseffektivt og med rettidig omhu i byerne? Energiselskaberne? Kommunerne?

- Vi står over for den største energitransformation nogensinde, også i Aarhus. Hvis vi ikke tænker os om og gør det rigtigt, vil den omstilling blive megadyr, og markedskræfterne alene bringer os ikke i mål. Fjernvarme, el, transport, byudvikling og andre sektorer har indtil nu udviklet sig hver for sig, men vi er nødt til at samarbejde og planlægge på tværs, hvis vi skal lykkes, siger Louise Langbak Hansen.

Hun er projektleder for strategisk energiplanlægning i Aarhus, hvor byrådet har et ambitiøst mål om CO2-neutralitet i 2030 - en opgave, som skal løses med de store energiforsyninger i Aarhus: AffaldVarme Aarhus, NRGI og Ørsted.

- Vi står foran milliardstore investeringsbeslutninger om blandt andet Studstrupværkets fremtid, geotermi og en ny affaldsovn. Derudover er elnettet i Aarhus mange steder aldrende, så elnetselskaberne er i gang med massive reinvesteringer i nettet. Samtidig er Aarhus i en udvikling med kraftig befolkningstilvækst og byfortætning, som udfordrer energiinfrastrukturen, forklarer Louise Langbak Hansen.

De seneste 10 år er CO2-udledningen i Aarhus halveret, blandt andet at omstille fjernvarme fra kul til biomasse. Men ifølge Louise Langbak Hansen venter den sværeste del af omstillingen. Hun efterlyser derfor, at det bliver lovpligtigt for kommuner at lave strategisk energiplanlægning, fordi behovet for plads til energianlæg som tranformerstationer, varmepumper og elladestandere i byerne stiger.  

- Mens kommunerne skal opfylde lovkrav om, at klimatilpasning skal indgå i deres planlægning, er der intet tilsvarende for energi, der stort set heller ikke er tænkt ind i kommunal planlægning, selv om alle virksomheder og forbrugere jo behøver energi. Ingen har ansvar for at udvikle energisystemerne til det fossilfri Danmark, selv om alle ønsker den udvikling, mener Louise Langbak Hansen.

Hun og energiselskaberne i Aarhus arbejder som de første i verden på en energitemaplan som tillæg næste kommunalplan.

E-mobilitet kræver udbygning af elnettet
Elnettet er et eksempel på behovet for fælles strategisk energiplanlægning. I dag er 439 elbiler indregistreret i Aarhus Kommune, og de deles om 100 offentlige ladepladser. Det ventes at stige til 46.000 el- og hybridbiler med behov for 4.600 ladepladser i 2030. Elnettet i Aarhus har i dag en gennemsnitlig belastning på 155 MW, og elbilerne vil give et ekstra opladningsbehov på 500 MW. 

Dertil kommer øget elforbrug til mange flere aarhusianere og til elektrificering af varmeforsyningen, som elnettet i Aarhus ikke kan bære nu. Uden koordinering mellem selskaberne og sektorerne risikerer Aarhus, at byen skal graves op igen og igen for at forstærke nettet.

- Vi arbejder på en roadmap for klargøring af infrastrukturen til elbilerne, som kommunens mobilitetsafdeling, klimasekretariat og elnetselskaberne arbejder sammen om. Rettidig omhu for at ramme rigtigt med de kostbare investeringer første gang, siger Louise Langbak Hansen.

Det er fire til seks gange dyrere at eftermontere elkabler end at forberede dem i byggeperioden. Derfor indgår det som et nyt krav lokalplanerne, at bygherrer skal klargøre til elladestandere i parkeringsanlæg.

Hvor får vi strømmen fra?
I dag producerer Aarhus 65 procent af sin el på kraftvarme og tre procent på sol og vind, mens 32 procent importeres fra det nationale elnet.

- Vi skal på sigt bruge meget mere el ved varmeproduktion på el fra geotermi og varmepumper samt elbiler og flere indbyggere. Kraftvarmen har været god buffer for elproduktionen, men hvis vi skruer ned for den egenproduktion, får flere indbyggere og samtidig skal bruge store mængder el til at producere varme, kommer vi til at importere mere el. De store danske byer ser ind i denne udvikling, som er essentiel og nødvendig at forholde os til, siger Louise Langbak Hansen.

Meld dig til Energi på Toppen
Louise Langbak Hansen uddyber sine synspunkter på Energi på Toppen, der også har deltagelse af Forsyningstilsynet, Energitilsynet, Energinet, EWII, KU og Ørsted. Det er den 6. februar.

Se program og meld dig til.