08. jan 2019

Bliv klogere på fjernvarme

Deltag på vores introduktionskursus og bliv klædt grundigt på til at arbejde i fjernvarmebranchen.

Bliv klogere på fjernvarmen med et grundlæggende kursus om fjernvarme og fjernvarmebranchen

Er du ny i fjernvarmebranchen og mangler et overblik over grundlæggende viden og begreber? Og har du brug for at vide hvem du skal kontakte hvis du har spørgsmål? Så er dette introkursus oplagt for dig.

’Introduktion til fjernvarmen’ er et godt og tilbagevendende kursus hos Dansk Fjernvarme med høj tilfredshed blandt deltagerne.
Via kurset får du skabt det bedste fundament til dit videre arbejde i fjernvarmebranchen, hvad enten du arbejder i administrationen, produktionen eller som bestyrelsesmedlem.

Når du deltager på Dansk Fjernvarmes introkursus, får du en bred, grundlæggende viden om fjernvarme og en generel forståelse for fjernvarmesystemets opbygning og virkemåde. Ligeledes bliver du præsenteret for udvikling og udfordringer i branchen.

Er kurset noget for mig?
Introduktionskurset henvender sig til alle nyansatte medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer – både i fjernvarmebranchen, men i lige så høj grad fjernvarmebranchens samarbejdspartnere, leverandører osv.

På kurset deltager både kontormedarbejderen, kedelpasseren og bestyrelsesmedlemmet, og derfor sikres en bred tilgang til fjernvarme, som er aktuel og interessant for alle parter.

Du kan læse mere om introduktionskurset og tilmelde dig her