08. jan 2019

Webinar: Indberetning af energibesparelser og omkostninger for 2018

Sid på dit eget kontor – og få samtidig helt styr på, hvordan du indberetter energibesparelser og omkostninger.

Deltag på Dansk Fjernvarmes webinar og bliv klogere på indberetning af energibesparelser og omkostninger

Som mange andre har du sikkert oplevet udfordringer med at indberette dine omkostninger til energibesparelser korrekt. Du har derfor nu mulighed for at deltage i Dansk Fjernvarmes webinar, hvor du får en gennemgang af, hvordan du indberetter energibesparelser og omkostninger for 2018.

Ændringer på indberetningsskemaet
På grund af de tidligere udfordringer har Dansk Fjernvarme i samarbejde med Energitilsynet og Energistyrelsen tilrettet indberetningsskemaet – og omkostningsvejledningen. På webinaret gennemgår vi de væsentligste ændringer, men det primære fokus er på den praktiske tilgang til indberetning.

Er webinaret noget for mig?
Webinaret er for dig, som arbejder med energibesparelser, og som er ansvarlig for selskabets indberetning af energibesparelser.

Læs mere om vores webinar og hvordan du deltager her.
Tilmeld webinaret her