17. nov 2020

Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion

Dansk Fjernvarmes indsats på Verdensmål 12 er af mere intern karakter, og omhandler organisationens eget forbrug. I arbejdet med ændringen af måden hvorpå vi producerer og forbruger ressourcer, er en vigtigt del at tilskynde industrier, virksomheder og forbrugere til at øge bevidstheden og reducere forbruget.

Her arbejder Dansk Fjernvarme på større og mindre plan med at begrænse spild og indkøbe bæredygtigt. Her sættes der fokus på tre områder, hvor der især kan forbedres: transport, energiforbrug og indkøb. Her kan Dansk Fjernvarme igangsætte nogle konkrete initiativer, der arbejdes løbende på.

Brug af webinarer, mindsket papirforbrug, affaldssortering og postevand på kande frem for flaskevand er bare nogle eksempler på, hvordan Dansk Fjernvarme konkret forsøger at formindske forbruget på flere områder. Der bliver løbende arbejdet med flere måder at optimere forbruget og produktionen internt i organisationen.