13. sep 2022 Værktøjer

Etablering af fjernvarme i nye områder

De stigende energipriser på gas og olie har øget interessen for at etablere fjernvarme i områder udenfor eksisterende fjernvarmeområder. Dansk Fjernvarme har derfor taget initiativ til at udarbejde dette notat, der gerne skulle give eksisterende fjernvarmeselskaber, inspiration til at arbejde med etablering af fjernvarme udenfor deres nuværende forsyningsområder.  

Den stigende interesse for fjernvarme ses hos både borgere, politikere og fjernvarmeselskaber, der alle ser et potentiale i etablering af kollektiv varmeforsyning i mindre og små bysamfund, der forsynes med naturgas og som er tynget af de stigende udgifter til varmeforsyning baseret på naturgas. Udvidelsen af fjernvarme i områder med eksisterende selskaber er fuld gang, men der ligger også et potentiale uden for eksisterende net i mindre ”Ø-områder”. Derfor er det vigtigt, at fjernvarmeselskaberne undersøger og griber det mulige potentiale for etablering af fjernvarmenet og -produktion i disse områder.

Dette notat har til formål at motivere eksisterende fjernvarmeselskaber til at arbejde med etablering af varme i områder, hvor den eksisterende fjernvarme ikke kan nå ud med transmissionsledninger. Notatet indeholder en gennemgang af de elementer, der ligger i de forskellige processer og faser i opstartsperioden. Som supplement har Dansk Fjernvarme udarbejdet et selskabsøkonomisk dynamisk beregningsværktøj, der giver mulighed for at se på de grunddynamikker, der kan skabe grundlag for kommende beslutninger.

Der er fokus på de indledende overvejelser, inden der skal tages endelige beslutninger. Dette uden at gå i detaljer eller værende en endelig vejledning for etablering af nye fjernvarmesystemer. Viden om almen praksis ved udrulning af fjernvarme i konverteringsprojekter, inspiration til opstart af nye a.m.b.a selskaber, samt tarifvejledning findes andre steder her på hjemmesiden.

Det understreges af Dansk Fjernvarme, at der kun skal etableres fjernvarme, hvor det er både økonomisk ansvarligt og et attraktivt alternativ til individuelle løsninger. Fjernvarme er et fællesskab, der bliver båret af en fælles interesse for at løfte byområder væk fra dyre, fossile brændsler, til grønnere og bedre samfundsøkonomiske fjernvarmeløsninger.

Det er ikke i nogens interesse, at der etableres mindre lokale fjernvarmeløsninger, hvis ikke projekterne er robuste og økonomiske holdbare. Derfor er etablering af fjernvarme i nye områder en beslutning, der kræver stor lokal opbakning for at skabe et bindende fællesskab. Etablering af nye fjernvarmeområder er ensbetydende med store investeringer i både ledningsnet og produktionskapacitet og kræver høj tilslutning fra husejere allerede ved start.

Etablering af nye fjernvarmeområder og -selskaber er kompliceret, hvad angår tekniske, økonomiske og juridiske rammer og regulering. Derfor er det Dansk Fjernvarmes umiddelbare vurdering, at der ved etablering af nye fjernvarmeområder foreligger de rette kompetencer og erfaringer indenfor fjernvarmesektoren. Dette også for at inddrage relevante interessenter, der samlet er med til at styrke og opnå en så gnidningsfri en proces som mulig.

Opstart af nyt fjernvarmeprojekt

Interessenter
Interessen for etablering af fjernvarme i nye områder kan komme forskellige steder fra. Kommunen kan have klimamål om at udfase den fossile opvarmning, eller lokalråd og borgergrupper kan have et ønske om at etablere fjernvarme i deres lokale byområde. I forbindelse med dette kan kommunen bede fjernvarmeselskaberne om at udarbejde økonomiske beregninger for etablering af fjernvarme i de nye ønskede områder.

Hvis interessen for at få fjernvarme kommer fra lokale borgere eller lokalråd, er det Dansk Fjernvarmes holdning at man altid skal starte med at henvende sig til det eksisterende lokale fjernvarmeselskab og bede dem om at kigge på mulighederne for fjernvarme i et givent område.

Sammen med selskabet kan man søge midler hos kommunen for at få udarbejdet de økonomiske beregninger. Mange kommuner har puljer til klimaindsatser og enten kommunale eller statslige puljer, man kan søge sammen.

Politiske muligheder og proces
Med de seneste politiske initiativer er det muligt for kommunen at udarbejde samfundsøkonomiske varmeplaner, der skal udarbejdes efter samme principper og beregningsforudsætninger, som når fjernvarmeselskaberne udarbejder projektforslag. Mange kommuner har allerede varmeplaner med screeninger for fjernvarme i nye områder, og disse kan danne grundlag for dialog mellem kommunen, selskabet og de lokale interesser.

Det er planen, at kommunerne inden 2023 udsender et brev ud til alle borgere i naturgasforsynede områder, der redegør for udsigterne for etablering af fjernvarme. Hvis man er interesseret i at få etableret fjernvarme i et lokalområde, vil det derfor være hensigtsmæssigt at henvende sig til kommunen, så lokale interesser kan noteres og varetages. Hvis opbakningen er sikret lokalt, og fjernvarmeselskabet er indstillet på at undersøge området, vil der foreligge et langt bedre grundlag for udpegningen af fjernvarmeområder, end der ville være uden inddragelsen af interessenter.

I løbet af 2023 kan de lokale kræfter og fjernvarmeselskabet arbejde tættere mod en realisering gennem projektforslag og borgermøder, samtidig med at færre vil investere i alternative opvarmningskilder i undersøgelsesperioden og dermed ikke underminere det økonomiske grundlag for den kollektive forsyning.

Beregninger for projekter

Projektscreening

Når fjernvarmeselskaber udvider deres eksisterende fjernvarmeområder, tager de udgangspunkt i det nuværende grundlag for fjernvarmeproduktionen, hvilket indebærer selskabets tariffer for fjernvarme, og giver selskabet et sikkert økonomisk grundlag at arbejde ud fra. Når der er tale om etablering i helt nye områder, er der ikke de samme faktorer at gå ud fra. Projektet skal realiseres fra bunden og være økonomisk bæredygtigt, så det ikke lægger nuværende kunder for økonomisk belastning.

Etablering af ny fjernvarme kræver et projektforslag, hvor der er positiv samfundsøkonomi og god selskabs- og brugerøkonomi. Når eksisterende fjernvarmeområder skal udvides, er forudsætninger på plads, når fjernvarmeetablering skal beregnes. Men når der skal etableres fjernvarme i nye områder, er der ingen forudsætninger at beregne ud fra. Derfor er der et behov for, at fjernvarmeselskabet i samarbejde med kommunen og de lokale interessenter arbejder i tæt dialog om, hvilke valg og vurderinger, der skal tages og arbejdes ud fra. I forbindelse med dette vil der skulle inddrages en rådgiver, der udarbejder projektforslaget, men forud for den del vil der skulle udarbejdes et screeningsforslag for evt. flere forskellige områder indenfor fjernvarmeproduktionen.

Screening
Første skridt til at se om et område kan have potentiale for fjernvarme, er ved et udarbejde en såkaldt screening. Screeningen er den første foreliggende del af processen og vil indebære en række beregningsforudsætninger. Screeningen er et fleksibelt værktøj, der viser samspillet mellem de økonomiske løsninger og de praktisk mulige løsninger. Mulighederne holdes åbne i undersøgelsesfasen. Der er mange valg og mange muligheder på produktionssiden, der skal arbejdes med i processen.

Screeningsværktøjer findes hos de fleste fjernvarmerådgivere og tager udgangspunkt i at beregne varmegrundlag jf. BBR-registret og at beregne et ledningsnet, der skal dække det konkrete område. Dette suppleres med investeringsomkostningerne til fjernvarmeproduktion. Som screeningsstandard for fjernvarmeproduktionen vil der ofte regnes med etablering af en stor varmepumpe suppleret med en el-kedel og akkumuleringstank.

Placering/kommune/screening
Placeringen af det tekniske anlæg kræver en dialog med kommunen om den gældende lokalplan, og hvilke muligheder der kan indarbejdes. Dette kan eksempelvis være, hvilke muligheder en ny lokalplan skal indeholde i forhold til placeringen af et større teknisk anlæg med tilkørselsmuligheder. En anden afgørende faktor er, hvilke grunde det er muligt at erhverve og til hvilken pris samt dialog med evt. kommende naboer.

Placeringen bliver derfor ofte ikke hensigtsmæssig i forhold til optimering af produktionens samspil med ledningsnettet. Det er derfor nødvendigt at undersøge samtlige placeringsmuligheder for fjernvarmeproduktionen tidligt, så det kan indarbejdes i screeningsberegningerne for projektøkonomien.

Varmeplan Danmark 2021
Aalborg Universitet har med ’Varmeplan Danmark 2021’ udarbejdet screeninger for alle byområder i landet. Screeningerne viser, at mange områder kan få fjernvarme, og dette kan være en god motivationsfaktor og et godt redskab for at undersøge mulighederne. Når der skal udarbejdes konkrete projekter, er det dog nødvendigt at tegne og dimensionere fjernvarmesystemet efter de lokale forhold.

Screeningsredskab
I en screeningsperiode kan man arbejde med nuværende oplysninger, og lave estimerede priser for omkostningerne ved etablering af fjernvarme. Flere rådgivere benytter sig af forskellige screeningsværktøjer, og på Dansk Fjernvarme hjemmeside findes et åbent Excel-ark til at udregne selskabs- og brugerøkonomi (Se evt. afsnit om screeningsværktøj).

Det er derved muligt for selskaberne at modellere og estimere den økonomiske investering, ved det/de ønskede fjernvarmeområder. Dette skal ligge til grund for dialog med rådgiver, der som udgangspunkt vil kunne arbejde videre med indledende beregninger ud fra standardiserede beregningsforudsætninger. Screeningen rådes også til at blive brugt i dialogen med lokalsamfundet om valg af varmekilder, samt fastsættelse af den nødvendige tilslutningsprocent mm. Derudover kan der indhentes priser for grunde og produktionsanlæg til den videre proces.

Projektberegninger

Næste skridt er at bruge mere konkrete omkostninger baseret på de indledende screeninger for produktionsmuligheder, grunde, der kan erhverves, samt interessetilkendegivelser fra borgerne i området. De konkrete oplysninger kan bruges af rådgiverne til at udarbejde mere detaljerede samfunds-, selskabs- og brugerøkonomiske beregninger. Udover de lokale oplysninger vil rådgiverne tage udgangspunkt i Energistyrelsens ”Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet” samt gældende samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner.

Hvis projektberegningerne viser tilstrækkelig robusthed og samlet set giver et positivt resultatet for de samfunds-, selskabs- og brugerøkonomiske beregninger, kan de bruges til endelig behandling og baggrund for beslutning i fjernvarmeselskabets bestyrelse. Bestyrelsen skal med udgangspunkt i resultaterne beslutte, om de er villige til at fremsende projektforslag til kommunen.

Når projektforslaget er behandlet og godkendt, skal arbejdet med at oprette et selvstændigt selskab igangsættes, og alle relevante aktiviteter, der knytter sig til fjernvarmeudvidelse, igangsættes. I forlængelse af dette er det vigtigt at fastholde det lokale engagement og orientere alle lokale interesserede om projektets fremdrift. Det kan ske ved eksempelvis borgermøder, mailingliste eller hjemmeside.

Myndighedsbehandling af projekter

Kommunen varetager myndighedsrollen og håndhæver varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen. I forbindelse med etablering af fjernvarme i nye områder vil kommunen særligt have fokus på sikre den økonomiske sikkerhed og risikovurdering. Det er, fordi der er tale om etablering af både distribution og produktion ud fra nye og ukendte faktorer for etableringen. Nogle kommuner vil måske godkende projektforslaget under betingelse af, at der opnås en tilstrækkelig tilslutningsprocent, der sikrer projektet økonomisk grundlag og borgerne en rimelig udgift for opvarmning.

Kommunen skal efter projektbekendtgørelsens godkendelseskrav vælge det samfundsøkonomiske mest fordelagtige scenarie i varmeforsyningen af projektområdet - også i forhold til alternativer. Kommunen kan vælge at tage stilling til projektets selskabs- og brugerøkonomi, men det er ikke et krav jf. projektbekendtgørelsen. Kommunen vil ved behandling af ansøgning om kommunekredit lave endelig risikovurdering af projektets selskabsøkonomi.

Etablering af distributionsnettet vil som regel ikke være genstand for skærpet risikovurdering, men det vil omkostningerne til fjernvarmeproduktionen, og derfor er der grund til, at der tidligt i processen kommer styr på hvilke områder, der kan erhverves til fjernvarmeproduktion. Her er der ofte tale om udarbejdelse af ny lokalplan og miljøkonsekvensvurderinger for etablering af nyt teknisk anlæg. Vurderingerne og arbejdet omkring dette bør kommunen lave sideløbende med opstart af projektet.

Samarbejde med kommunen 

For at understøtte et godt samarbejde kan der fx etableres en kommunalfaglig følgegruppe, som fjernvarmeselskabet kan afholde månedlige møder med. Derudover kan det politiske niveau i kommunen involveres i processen, da det er muligt at bede om foretræde fra det faglige udvalg for teknik og miljø, og herigennem sikre et politisk kendskab til baggrunden for projektet. Dette kan være et vigtigt redskab for at lette den administrative behandling senere i processen.

Det politiske mandat til projektet kan sikres, da fjernvarmen kan sikre små lokalsamfund en bedre infrastruktur og forsyningssikkerhed - og det kan bruges lokalpolitisk. Omvendt kræver det, at fjernvarmeprojektet skal være tilpas robust og sikkert. Hvis der er tale om et kommunalt ejet selskab, kan bestyrelsesmedlemmerne agere ambassadører i det kommunalpolitiske miljø og i lokalpressen.

Kommunen kan til tider også spille en positiv rolle ude i området, hvor fjernvarmeprojektet skal etableres. Det kan være ved at deltage i borgermøder og understøtte processen, og derigennem også give en positiv omtale af projektet gennem lokalpressen. Etablering af fjernvarme og hurtig udfasning af naturgas understøtter de kommunalpolitiske klimamålsætninger, indfrier varmeplanlægningen og understøtter bosætningen i mindre byområder. 

Proces og dynamikker i opstart

Som etableret selskab kan det være en helt ny og krævende opgave, at skulle ud og arbejde tæt med lokalsamfund og borgere. Ved etablerede fjernvarmeområder har kunderne sjældent en dybdegående interesse i fjernvarmens dynamikker, produktion etc., hvor det i nye områder ofte vil være af interesse og derfor en nødvendighed at inddrage og kunne svare på spørgsmål.

Dette er en given lejlighed for at genbesøge grundpræmissen for fjernvarmen og gå tilbage og finde den samme motivation, der i sin tid opstartede andelsbevægelsen med oprettelse af vandværker etc. Det kræver stærke drivkræfter, når samfundskritiske funktioner skal etableres og varetages af demokratisk styrede fællesselskaber. Til at understøtte processen og styre dialogen kan der indhentes ressourcer, der har kendskab til lokaldemokratiske processer, enten hos kommunen (hvis de vil hjælpe), eller hos eksterne konsulenter med de rette kompetencer.

Tiden og ressourcerne, der skal bruges på at opstarte et nyt område, kræver opbakning fra nuværende forbrugere og ejere af fjernvarmeselskabet. Det er dog vigtigt, at selskabsaktiviteterne kan vurderes til at høre under gældende lovgivning indenfor selskabsloven og varmeforsyningsloven. Som etableret selskab kan der evt. indgås et samarbejde med kommunen for at dække udgifter til projektforslag eller andre direkte omkostninger.

Første opstartsdialog med nye områder

Det er nødvendigt at starte helt forfra med fortællingen om, hvad fjernvarme er, hvad den kan og præsentere den økonomiske grunddynamik, når der både skal etableres distribution og produktion. Det er det vitale kritiske punkt om flest mulige tilslutninger fra start, der sikrer god økonomi i fjernvarmeprojektet.

Hvis der skal etableres fjernvarme, er det en kollektiv forsyning. Et nyt fællesskab i byen, hvor alle bør have fokus på at understøtte fjernvarmeetableringen, ved at flest mulige kommer på den kollektive forsyning.

Borgere kan let udtrykke skepsis overfor fjernvarmeprojektet og en udpræget stemning af et flertal, der går i venteposition hvor de overvejer andre alternativer til fjernvarmen. Det er en problematik man som selskab skal forebygge eller forsøge at løse på den bedst mulige måde.

Økonomi i nye områder

En tilstrækkelig tilslutning er afgørende for økonomien i nye fjernvarmeområder. Vil man tilbyde tilslutning for en meget lav pris eller kræve høj tilslutningsafgift, der sikrer investeringerne? Kravene for tilslutning kan også afhænge af områdets indstilling til fjernvarme samt den demografiske og økonomiske situation i området.   

Det er vanskelig at anbefale en fast tilgang til prismodeller for tilslutning til fjernvarmen, men det anbefales at sikre indskud løbende i opstartsfasen, der skal understøtte opbakningen og trykteste viljen til fjernvarmen. Som eksempel kan man ved den bindende tilmelding, efter projektforslaget har fremvist de brugerøkonomiske resultater, opkræve et beløb som tilmeldingsgebyr. Når fjernvarmen anlægges i området, kan det med fordel indlægge en stor økonomisk fordel hvis man tilslutter sig, når ledningerne bliver lagt i vejen.

Barmarksværker

Det er Dansk Fjernvarme vurdering at de nye fjernvarmeområder beskrevet ikke sammenlignes med tidligere tiders såkaldte ”barmarksværker”. Disse blev primært opført under den forudsætning at el kunne sælges dyrt og naturgas kunne producere billig el og fjernvarme baseret på det overskudsvarme, der kom fra el produktionen.

Præmissen for at opføre fjernvarmeproduktion i dag er lidt anderledes, da der primært er fokus på at producere varme. Derudover vil produktionen sandsynligvis bestå af en større variation af energikilder som biomasse, solvarme, varmepumpe og andre eldrevne anordninger, hvilket er langt mere fleksibelt, og derved økonomisk, end de tidligere barmarksværker.

Metoder til at sikre det økonomiske grundlag

Efter projektforslaget er blevet godkendt af kommunen, kan selskabet begynde at indsamle bindende tilmeldinger med depositum. Med projektforslaget kan der for borgerne fremvises en beregnet brugerøkonomi ud fra konkrete etableringsomkostninger. Som tidligere nævnt beror det økonomiske grundlag for et kommende fjernvarmeprojekt på tilslutningsgraden. Antallet af tilmeldinger er den vigtigste parameter for om projektet kan realiseres.

I runde tal kræver et nyt fjernvarmeprojekt typisk at mellem 70 til 80 procent af bygningerne tilsluttes, før det er økonomisk ansvarligt at etablere fjernvarme. For at få en fornemmelse for opbakningen, findes der følgende værktøjer:

  1. Tilkendegivelser uden bindinger.
    Til at danne grundlag for at kunne udarbejde projektforslag ud fra antallet af tilkendegivelser.
  2. Tilmelding med økonomisk binding - indskud.
    På baggrund af projektforslagets brugerøkonomiske resultatet kan selskabet præsentere priser for fjernvarmeleveringen. Tilmeldingerne kan bruges til at planlægge projektet, ansøge om kommunekredit etc.
  3. Kontrakt på levering af fjernvarme: privatretslige aftaler mellem selskabet og kunderne.
    Husk at bemærke betingelserne for mulig udtrædelsesgodtgørelse, hvis man ønsker at stoppe med fjernvarmen. Betingelserne skal sikre fællesskabet og de resterende kunder for unødig økonomiske omkostninger. Godtgørelsen skal omtrent dække de udgifter, der har været i forbindelse med etablering af stikledning og fjernvarmeunit samt omkostninger til nedtagning og afkobling. 

Fjernvarmeproduktion og distributionsnet

Etablering af ny fjernvarmeproduktion

Når der etableres ny fjernvarmeproduktion, ligger grundlast-investeringen som en afgørende beslutning for økonomien i det kommende fjernvarmesystem. Det er ikke relevant at pege på én bestemt grundlast-løsning for mindre fjernvarmesystemer, da det afhænger af lokale forhold og den generelle markedsudvikling. Når der skal etableres fjernvarmeproduktion, er det vigtigt at få kendskab til udviklingen indenfor de valgte teknologier, samt kendskab til fremskrivningerne for udviklingen indenfor afgifter, tariffer og CO2-kvoter.

En tilpas variation inden for produktionsformer i grundlasten øger fleksibiliteten, der kan bidrage til mulighederne for optimal driftsøkonomi - især ved brug af el til produktionen. Er en stor del af grundlasten baseret på store varmepumper eller elkedel, kan den blive udfordret af fluktuerende elpriser. Her spiller lagringsmulighederne ved varmelager/akkumuleringstank sammen med hvor meget grundlast, der er baseret på el.

Lokale biomasseressourcer som halm og flis, der suppleres med elkedel og akkumuleringstank, er ofte en standardløsning, der vil give den driftsøkonomiske fleksibilitet. Fordelingen mellem produktionsformer vil afgøres af priser. Halm og til dels lokal flis kan være en meget billig brændsel at starte op på, mens en grundlast baseret på el er at foretrække i forhold til driften/udgifter til løn. Eldrevet grundlast er også mindre generende for omgivelserne.  

Alle former for etablering af ny fjernvarmeproduktion i mindre byer kræver arbejde med at finde den bedste placering ud fra gældende rammer i lokalplanen samt undersøgelse af hvilke matrikler, der er til salg i området. Opførelse af ny fjernvarmeproduktion kræver ny lokalplan, og det er muligt at lave lokale afsøgninger for eventuel udmatrikulering.       

Hvis der er større offentlige bygninger i byen, kommunale skoler, børnehaver etc., vil disse ofte have en større kedelcentral på gas til opvarmning af den store bygning. Efter etableringen af fjernvarme kan de store kedlers centraler spille en rolle som spids- og reservelast for fjernvarmeproduktionen i byen. Det kan give væsentlige besparelser på etableringsomkostningerne for fjernvarmeproduktionen, hvis bygningsejeren sælger deres kedelcentral til fjernvarmeselskabet til en rimelig pris. 

Etablering af distributionsnet

Varmegrundlaget for fjernvarmeprojektet er i projektforslaget beregnet ud fra en given tilslutningsgrad som forudsætning for, at projektet kan realiseres. Men i processen er det stadig muligt at arbejde dynamisk med tilslutningsgraderne. Tilslutningsgraden vil typisk svinge fra vej til vej, og en konsekvens kan være, at en vej springes over såfremt der ikke er nok tilmeldte. Omvendt kan nogle veje komme på ved lav tillslutningsgrad eksempelvis, hvis der ligger en større ejendom, fx kommunale bygninger på vejen. Derved kan større bygninger ”løfte” økonomien til at etablere gadeledning, selvom der måske ikke er tilmeldt tilstrækkeligt mange privatkunder.

Ofte kan der etableres en form for fjernvarme-”kludetæppe” med mulighed for udvidelse senere. Det afgørende er, at fjernvarmen bliver etableret nær store bygninger, og at villavejene tættest på tilsluttes.

Selskabsøkonomisk beregningsværktøj

I forbindelse med denne vejledning har Dansk Fjernvarme udarbejdet et åbent regneark, der kan give en indledende indikation på økonomien for etablering af fjernvarme i nye områder. Beregningsværktøjet gør det muligt at lave nogle indledende økonomiske overvejelser sideløbende med de andre processer, der finder sted i opstartsfasen.

Screeningsværktøjet er udarbejdet ud fra en idé om, at der ved en screening af potentiale for fjernvarme i et givent område lægges vægt på den varmedensitet, der eksisterer i området. De økonomiske omkostninger ved ledningsnettet anslås at udgøre 2/3 af den samlede investering af fjernvarmeprojektet og fylder derfor en væsentlig rolle for økonomien (selskabs-, samfunds- og brugerøkonomi). Det er derfor vigtigt, at varmedensiteten er tilstrækkelig for projektet.  

Da prisen for et ledningsnet som regel ikke kan stå alene i valget om etablering af fjernvarme, er det relevant at indregne den samlede selskabsøkonomi for projektet. Derfor er værktøjet designet til at udregne denne for projektet ved hjælp af en række forudsætninger. Disse forudsætninger kan selskabet selv justere alt efter eget standpunkt og præferencer.

Selskabskonstruktioner

Når et etableret selskab skal investere i et nyt område, skal økonomien i projektet være bæredygtig. For at håndtere et nyt fjernvarmeområde er det mest hensigtsmæssigt at etablere et nyt datterselskab med selvstændig bestyrelse, egen økonomi og egne tariffer.

Dannelsen af et datterselskab sker ud fra forskellige selskabsformer; kommunalt A/S, A.m.b.a. eller kommunalt I/S, og kræver en gennemgang af de juridiske rammer for hvordan det nye selskab lever op til kravene i varmeforsyningsloven og selskabsloven.

Case Odsherred Forsyning 

Ny fjernvarmeproduktion

Som eksempel på etablering af fjernvarme uden for de etablerede fjernvarmeområder skal vi til det nordvestlige del af Sjælland i Odsherred Kommune. Her har Odsherred Forsyning/Varme sammen med rådgiverne PlanEnergi og LuVa Consult udarbejdet et projektforslag. Projektforslaget stiller forslag om at etablere fjernvarmeforsyning i tre mindre byer med i alt 2580 huse. De økonomiske beregninger i projektforslaget blev udarbejdet i september 2021, da prisforudsætninger for de økonomiske beregninger har ændret sig siden. Projektforslaget kan findes på nettet.

Projektforslaget viser, at områdets varmebehov samlet set kræver etablering af fjernvarmeproduktion med spidslast på ca. 22 MW, der skal dækkes af forskellige produktionsenheder hen over året - alt efter fjernvarmesystemets varmebehov og fordelagtigt driftsøkonomi.

Til grundlastproduktion i det nye fjernvarmeområde forventes der etableret to eldrevne varmepumpeanlæg, der udnytter henholdsvis spildevand med en effekt på 1,5 MW og en stor luft til vand varmepumpe med en effekt på 13 MW. Som spids- og reservelast etableres en elkedel med varmeeffekt på 22 MW, der anvendes i kolde perioder og i perioder med lave elpriser.

Der etableres en 5.000 m3 akkumuleringstank, der vil fungere som buffer mellem varmebehov og drift på varmepumper og elkedel og sikre en større udnyttelse af eventuelle lave elpriser.

Samfunds- selskabs- og brugerøkonomi

I projektforslagets beregninger har projektet en samfundsøkonomisk fordel på cirka 36 millioner kroner i forhold til etablering af individuelle varmepumper over en 20-årig periode.

Projektet vil opnå et selskabsøkonomisk overskud på cirka 7 millioner kroner årligt, og forbrugerpriserne på det standardhus fremgår af nedenstående tabel. Bemærk, at tabellen viser priser fra september 2021. 

figur forbrugerøkonomiske beregninger for et standardhus

Hent pjecen

  • 13. sep 2022

    Etablering af fjernvarme i nye områder