WEBINARET BLEV AFHOLDT DEN 19. MAJ 2020.
READY-projektet er i sin afslutningsfase og vil fortælle om, hvad projektet har undersøgt og hvilke resultater, som er opnået.
Vi vil komme ind på de overvejelser boligblokkene har i forbindelse med renovering, herunder hvad (og hvor meget) energirenovering betyder.
Dernæst vil vi komme ind på hvad det betyder for fjernvarmesystemet, når en boligblok bliver renoveret og hvilke overvejelser selskabet bør have i den forbindelse.
Men hvordan får vi energirenovering til at ske? I de to store byer, København og Aarhus, er der etableret partnerskaber; Energispring. Repræsentanter herfra vil fortælle om, hvordan de understøtter aktivitet, og hvilke incitamenter der virker.
Alle deltagere vil få adgang til en optagelse af webinaret og de viste slides i en måned efter afholdelsen. Så selvom du ikke har mulighed for at deltage i selve webinaret, kan du via din tilmelding se optagelsen på et andet tidspunkt.
Du vil 1-2 dage inden webinarets afholdelse modtage en mail med linket til webinaret samt yderligere vejledning.

Program
10.30 Velkomst
v/ Nina Detlefsen, Grøn Energi
10.35 READY-projektet – hvad er undersøgt og hvilke resultater er opnået?
v/ Reto Hummelshøj, COWI
11.00 Evaluering af bygningsmassens fjernvarmeeffektivitet vha. smart meter-data
v/ Martin Kristensen, AffaldVarme Aarhus
11.20 Hvad er incitamenterne til energirenovering: Status fra Energispring i København og Aarhus
Både i København og Aarhus er der etableret partnerskaber mellem bygningsejere, ejendomsadministratorer og interesseorganisationer om at spare energi i bygningsmassen.
Oplægsholderne vil give en status for partnerskaberne, udfordringer og benchmark på resultater.
v/ Casper Høgh Sønnichsen, Energispring Aarhus, Annette Egetoft, Energispring København og Ingo Valentin, HOFOR
11.55 Afslutning og opsamling
v/ Nina Detlefsen, Grøn Energi
12.00 Tak for i dag
Tilmeldingsfrist
Vi glæder os til at modtage din tilmelding senest torsdag den 14. maj 2020.
Hvad er et webinar?
Et webinar er et online-kursus, hvor du deltager direkte på internettet, frem for at dukke op på en fysisk adresse. Underviseren giver sin præsentation online via sin skærm, hvor du lytter med fra din PC eller tablet/smartphone.
Hvordan deltager du i webinaret?
Du deltager i webinaret via din computer eller via din tablet/smartphone. Du skal ikke bruge webcam, men det kan være en fordel at bruge høretelefoner. Hvis lyden/billedet er meget ustabil, kan det være en fordel at tilslutte din PC til en kabelforbindelse i stedet for wifi.
Praktisk information og betingelser
Læs mere om praktiske oplysninger, afbudsvilkår, persondata og andre betingelser her.
Samme sted kan du finde kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores kurser og arrangementer.