Webinar

Afholdt: Webinar: Når kunder vil ud af fjernvarmen

Bliv fuldt klædt på til at kunne håndtere sager om udtrædelse af fjernvarmeselskabet.

WEBINARET BLEV AFHOLDT DEN 25. MARTS 2021.

Der er mange udfordringer, når fjernvarmeselskaber skal håndtere en kunde, der ønsker at udtræde af varmeforsyningen. Advokat Pernille Aagaard Truelsen fra Advokatfirmaet Energi & Miljø i Aarhus vil blandt andet fortælle, hvordan fjernvarmeselskaberne skal klare udtrædelser på dette webinar hos Dansk Fjernvarme.

På webinaret vil hun sammen med juridisk konsulent Birthe Boisen og teknisk konsulent Uffe Schifter-Holm fra Dansk Fjernvarme komme 360 grader rundt om reglerne for udtrædelse. 

- Det er vigtigt at have styr på regelsættet i en tid, hvor mulighederne for at pålægge kunderne forbrugerbindinger er forsvundet, og hvor fjernvarmeselskaberne mærker konkurrencen fra bl.a. de individuelle varmepumper, siger Birthe Boisen.

Advokat Pernille Aagaard Truelsen har ført og vundet adskillige sager om udtrædelse for Dansk Fjernvarmes medlemmer.

På webinaret kan du bl.a. høre:
• Regulering af udtræden i vedtægter og leveringsbestemmelser
• Hvornår kan en ejendom udtræde af fjernvarmeforsyningen?
• Nærmere om sammenhæng mellem udtræden og tilslutnings- og forblivelsespligt til fjernvarme
• Udtrædelse og blokvarmecentraler
• Hør om afgjorte sager og få tjeklister til, hvordan jeres selskab kan håndtere udtrædelsessager, og hvordan I beregner udtrædelsesgodtgørelse.

Er webinaret noget for dig?
Webinaret henvender sig til dig der er bestyrelsesmedlem, driftsleder eller administrativt personale på fjernvarmeselskabet.

Webinaret er kun for medlemmer af Dansk Fjernvarme.

Alle deltagere vil få adgang til en optagelse af webinaret og de viste slides i en måned efter afholdelsen. Så selvom du ikke har mulighed for at deltage i selve webinaret, kan du via din tilmelding se optagelsen på et andet tidspunkt.

Du vil senest én hverdag inden webinarets afholdelse modtage en mail med linket til webinaret samt yderligere vejledning.

Tilmeldingsfrist

Vi glæder os til at modtage din tilmelding senest 3 hverdage før webinaret.

Hvad er et webinar?

Et webinar er et online-kursus, hvor du deltager direkte på internettet, frem for at dukke op på en fysisk adresse. Underviseren giver sin præsentation online via sin skærm, hvor du lytter med fra din PC eller tablet/smartphone. Under webinaret har du mulighed for at stille spørgsmål direkte til underviseren via en chat.

Hvordan deltager du i webinaret?

Du deltager i webinaret via din computer eller via din tablet/smartphone. Du skal ikke bruge webcam, men det kan være en fordel at bruge høretelefoner. Hvis lyden/billedet er meget ustabil, kan det være en fordel at tilslutte din PC til en kabelforbindelse i stedet for wifi.

Praktisk information og betingelser

Læs mere om praktiske oplysninger, afbudsvilkår, persondata og andre betingelser her.
Samme sted kan du finde kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores kurser og arrangementer.

Indlægsholder

Pernille Aagaard Truelsen

Pernille Aagaard Truelsen er advokat og partner hos Advokatfirmaet Energi & Miljø, og beskæftiger sig særligt med  energi- og miljøret samt kommunale, offentlige og private forsyningsvirksomheders retsforhold.

Birthe Boisen

Indlægsholder

Birthe Boisen

Birthe Boisen arbejder som juridisk konsulent hos Dansk Fjernvarme og særligt inden for: varmeforsyningsloven, restancer, juridiske og vedtægtsforhold.

Indlægsholder

Uffe Roed Hjortshøj

Uffe Roed Hjortshøj er tværfaglig konsulent i Dansk Fjernvarme.