Webinar

Webinar: Hvordan tilrettelægger du dit indkøb – med fokus på tilbudsloven

Hvordan afgør du, hvilke regler der gælder for et indkøb, og hvornår må du bruge tilbudsloven? Få et solidt og praksisnært kendskab til reglerne på området.

Fjernvarmeselskaber laver mange indkøb, og i den forbindelse bliver tilbudsloven ofte brugt. Men hvordan afgør du, hvilke regler der gælder for et indkøb, og hvornår må du bruge tilbudsloven? En del fjernvarmeselskaber bruger tilbudsloven, selvom der er gennemført et EU-udbud, men kan man det? Og gælder tilbudsloven, uanset om man som fjernvarmeselskab f.eks. er organiseret som et a.m.b.a. eller er ejet af nogle kommuner?

Ved at deltage i webinaret får du praktisk oversigt over reglerne og over, hvordan du afgør, om det er det ene eller det andet regelsæt, som gælder for indkøbet. Det er en vurdering, som er afgørende for, at indkøbet er lovligt. 

Vi giver dig også et solidt kendskab til reglerne i tilbudsloven, så du både får kendskab til, hvornår du kan bruge loven, og hvilke muligheder den giver for at tilrettelægge indkøbet. I den forbindelse stiller vi også skarpt på de ændringer af tilbudsloven, som er sket pr. 1. juli 2022. 

Vi holder et solidt praktisk fokus gennem webinaret og har sat god tid af til spørgsmål. Vi bruger også mange praktiske eksempler, så vores specialistviden bliver omsat til viden, som er brugbar i din hverdag.

Er webinaret noget for dig?
Webinaret henvender sig til dig, som arbejder med tilrettelæggelse og gennemførelse af indkøb i et fjernvarmeselskab, særligt indkøb af bygge- og anlægsydelser. Vi holder et praktisk fokus, så det ikke er en forudsætning, at man har arbejdet med indkøb og EU-udbud eller tilbudsloven.

Som deltager får du selvfølgelig de slides, som bliver brugt til undervisningsmateriale. Slides’ene indeholder en række praktiske oversigter, du kan bruge i din hverdag.

Du vil få adgang til en optagelse af webinaret i en måned efter afholdelsen. Så selvom du ikke har mulighed for at deltage i selve webinaret, kan du via din tilmelding se optagelsen på et andet tidspunkt.

Du vil senest én hverdag inden webinarets afholdelse modtage en mail med linket til webinaret samt yderligere vejledning.

Program

09.00 Velkomst og præsentation af dagens emner

09.10 Hvilke regler gælder for mit indkøb?

  • Varekøb, tjenesteydelser, bygge- og anlægsarbejder
  • Praktisk oversigt over de relevante regelsæt

09.30 Hvornår kan jeg bruge tilbudsloven?

  • Hvilke slags indkøb og hvilke typer fjernvarmeselskaber gælder loven for?
  • Kan jeg bruge tilbudsloven til enkelte indkøb, selvom vi har lavet et EU-udbud?

10.00 Pause

10.10 Offentlig og begrænset licitation samt underhåndsbud efter tilbudsloven

  • Hvornår kan jeg bruge de enkelte indkøbsmåder – praktisk oversigt
  • Hvordan gør jeg det bedst? Forhandling, andre praktiske erfaringer og tips

10.50 Afrunding og (flere) spørgsmål

11.00 Tak for i dag

Tilmeldingsfrist

Vi glæder os til at modtage din tilmelding senest 3 hverdage før webinaret.

Hvad er et webinar?

Et webinar er et online-kursus, hvor du deltager direkte på internettet, frem for at dukke op på en fysisk adresse. Underviseren giver sin præsentation online via sin skærm, hvor du lytter med fra din PC eller tablet/smartphone. Under webinaret har du mulighed for at stille spørgsmål direkte til underviseren via en chat.

Hvordan deltager du i webinaret?

Du deltager i webinaret via din computer eller via din tablet/smartphone. Du skal ikke bruge webcam, men det kan være en fordel at bruge høretelefoner. Hvis lyden/billedet er meget ustabil, kan det være en fordel at tilslutte din PC til en kabelforbindelse i stedet for wifi.

Praktisk information og betingelser

Læs mere om praktiske oplysninger, afbudsvilkår, persondata og andre betingelser her.
Samme sted kan du finde kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores kurser og arrangementer.

Underviser

Helle Lorentsen Bøgeskov

Helle Lorentsen Bøgeskov fra NP advokater er en erfaren udbudsretsadvokat med speciale inden for forsyning, særligt fjernvarme, og entrepriseområdet. Helle laver mange kurser, er meget uformel og praktisk i sin måde at undervise på og lægger stor vægt på, at deltagerne får brugbar viden med hjem.