Webinar

Aflyst: Webinar om bestyrelsens rolle i konverteringsprojekter

Inspirationswebinar om de strategiske overvejelser i fjernvarmeselskabers bestyrelser omkring prioritering af konverteringsprojekter og den grønne omstilling.

WEBINARET VAR PLANLAGT DEN 8. SEPTEMBER 2021, MEN ER DESVÆRRE BLEVET AFLYST. 
Kontakt gerne Nina Marie Holmboe, hvis du er interesseret i at høre mere om bestyrelsens rolle i konverteringsprojekter.


Hvad er fjernvarmens rolle i den grønne omstilling? Hvorfor er nogle bestyrelser aktive mht. konverteringsprojekter? Hvordan er konkurrencesituationen på varmeområdet i forhold til eksempelvis varmepumper og hvad når der ikke længere er tilslutningspligt?
Der er mange spørgsmål, som melder sig i en energibranche i hastig udvikling. 

Med et ambitiøst mål om at have en grøn og fossilfri fjernvarme i Danmark i 2030 er det vigtigt, at bestyrelserne i landets fjernvarmeselskaber kan arbejde strategisk, langsigtet og helhedsorienteret med selskabets største muligheder og udfordringer. I relation til det står samarbejde med kommunen/kommunerne som en vigtig brik. Og det gælder både for de kommunalt ejede selskaber og for forbrugerejede selskaber. Men det er en balance at sikre økonomisk ansvarlighed, fordelagtige fjernvarmepriser og samtidig deltage aktivt i udbredelsen af fjernvarme til nye områder.

På webinaret vil vi høre, hvordan man strategisk begynder at tænke i konverteringer og innovation som bestyrelse – for at sikre at fjernvarmeselskabet også på sigt vil kunne overleve i fremtidens energisystem. Fjernvarmen er kollektiv forsyning, som skal hvile i sig selv, men det er ikke tiden til at hvile på laurbærrene. 

På webinaret kan du bl.a. høre:
• Kort om rammerne for konverteringer og fjernvarmens rolle i den grønne omstilling
• Om de strategiske overvejelser i Haderslev Fjernvarmes bestyrelse i forbindelse med udrulning af fjernvarme til 3.300 nye boliger de næste 5 år
• Om de strategiske overvejelser i Næstved Forsyning både ved nye gaskonverteringer og i forbindelse med tidligere konverteringsprojekter.

Er webinaret noget for dig?
Webinaret henvender sig til bestyrelsesmedlemmer i fjernvarmeselskaber, som gerne vil inspireres fra andre idérige og nytænkende bestyrelser.

Webinaret er kun for medlemmer af Dansk Fjernvarme.

Alle deltagere vil få adgang til en optagelse af webinaret og de viste slides i en måned efter afholdelsen. Så selvom du ikke har mulighed for at deltage i selve webinaret, kan du via din tilmelding se optagelsen på et andet tidspunkt.

Du vil én hverdag inden webinarets afholdelse modtage en mail med linket til webinaret samt yderligere vejledning.

Tilmeldingsfrist

Vi glæder os til at modtage din tilmelding senest 3 hverdage før webinaret.

Hvad er et webinar?

Et webinar er et online-kursus, hvor du deltager direkte på internettet, frem for at dukke op på en fysisk adresse. Underviseren giver sin præsentation online via sin skærm, hvor du lytter med fra din PC eller tablet/smartphone. Under webinaret har du mulighed for at stille spørgsmål direkte til underviseren via en chat.

Hvordan deltager du i webinaret?

Du deltager i webinaret via din computer eller via din tablet/smartphone. Du skal ikke bruge webcam, men det kan være en fordel at bruge høretelefoner. Hvis lyden/billedet er meget ustabil, kan det være en fordel at tilslutte din PC til en kabelforbindelse i stedet for wifi.

Praktisk information og betingelser

Læs mere om praktiske oplysninger, afbudsvilkår, persondata og andre betingelser her.
Samme sted kan du finde kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores kurser og arrangementer.

Indlægsholder

Nina Marie Holmboe

Nina Marie Holmboe er ansat som seniorkonsulent ved Dansk Fjernvarme, hvor hun bl.a. arbejder med gaskonverteringer, varmeplanlægning og projektforslag. Derudover arbejder Nina Maria med samarbejde med kommuner, og særligt i forbindelse med strategisk energiplanlægning