Webinar

Afholdt: Webinar: Hvordan sætter vi skub i konverteringsprojekterne?

Få indblik i mulighederne for at få godkendt en udvidelse af forsyningsområde uden at sætte selskabsøkonomien over styr – og giv dit besyv med i forhold til udfordringerne. 

WEBINARET BLEV AFHOLDT DEN 18. JUNI 2020

Fjernvarme er en del af svaret på, hvordan vi i kølvandet på coronakrisen kan sætte gang i beskæftigelsen og indfri klimamålene.

En ny rapport, som tænketanken Grøn Energi og flere af dens medlemmer har udarbejdet sammen med COWI, fastslår, at der kan skabes omkring 18.000 arbejdspladser ved at konvertere 170.000 boliger med olie- og naturgasfyr til fjernvarme.
 
Men selvom regeringen i sit udspil til en klimahandlingsplan lægger op til, at projektbekendtgørelsen ikke længere skal være en stopklods for disse konverteringsprojekter, er der stadig nogle afgørende knaster for at kunne skifte sort varme ud med grøn varme.

På webinaret vil vi diskutere:
  • Hvad er status på mulighederne for at konvertere olie- og naturgasområder?
  • Hvordan skal man forholde sig til forsyningspligten, når man går ud i et nyt område?
  • Mulighederne for tilslutnings- og forblivelsespligt er forsvundet. Hvilke andre muligheder er der for at sikre kundegrundlaget i et nyt forsyningsområde?
  • Regeringens seneste udspil til forhandlingerne på energiområdet vil skabe nye muligheder og nye begrænsninger for at konvertere
    På webinaret gennemgår vi:
    • Forslaget til, at naturgas ikke skal være en gyldig reference i de samfundsøkonomiske beregninger
    • Tilskud til etablering af fjernvarme
    • Sænkning af elafgiften vil forøge konkurrencen til individuelle varmepumper
  • Hvad skal der til, for at fjernvarmeselskabet har sikkerhed for investeringen, når man går ud i et nyt område? 
Det er nogle af de problemstillinger, som Dansk Fjernvarme gerne vil sætte til debat på dette webinar, hvor også DFP vil gennemgå situationen for konverteringsprojekter ud fra et aktuelt projektforslag.

Hvad får du ud af webinaret?
Du får mulighed for at høre, hvordan Dansk Fjernvarme i øjeblikket spiller ind i de energipolitiske forhandlinger i forhold til at de danske fjernvarmeselskaber kan bidrage rigtig meget til at nå 70 % målsætningen. Du får samtidig mulighed for at give dit bidrag til diskussionen herom. 

Er webinaret noget for dig? 
Webinaret er for dig, der arbejder med udvidelse af forsyningsområder inden for fjernvarmeselskabet eller i kommunen. 

Alle deltagere vil få adgang til en optagelse af webinaret og de viste slides i en måned efter afholdelsen. Så selvom du ikke har mulighed for at deltage i selve webinaret, kan du via din tilmelding se optagelsen på et andet tidspunkt.

Du vil 1-2 dage inden webinarets afholdelse modtage en mail med linket til webinaret samt yderligere vejledning.

Tilmeldingsfrist

Vi glæder os til at modtage din tilmelding senest onsdag den 17. juni 2020. 

Hvad er et webinar?

Et webinar er et online-kursus, hvor du deltager direkte på internettet, frem for at dukke op på en fysisk adresse. Underviseren giver sin præsentation online via sin skærm, hvor du lytter med fra din PC eller tablet/smartphone. Under webinaret har du mulighed for at stille spørgsmål direkte til underviseren via en chat.

Hvordan deltager du i webinaret?

Du deltager i webinaret via din computer eller via din tablet/smartphone. Du skal ikke bruge webcam, men det kan være en fordel at bruge høretelefoner. Hvis lyden/billedet er meget ustabil, kan det være en fordel at tilslutte din PC til en kabelforbindelse i stedet for wifi.

Praktisk information og betingelser

Læs mere om praktiske oplysninger, afbudsvilkår, persondata og andre betingelser her.
Samme sted kan du finde kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores kurser og arrangementer.

Anders Jespersen

Indlægsholder

Anders Jespersen

Anders Jespersen er ansat ved Dansk Fjernvarme, hvor han arbejder som økonomisk konsulent. Han har blandt andet ansvaret for afgiftsområdet. Anders underviser på flere kurser hos Dansk Fjernvarme.

Jesper Koch

Indlægsholder

Jesper Koch

Jesper Koch arbejder som analysechef og er leder af Grøn Energi. Han har særligt fokus på bl.a. strategisk udvikling og systemeksport af fjernvarme.

Søren Hjort Olesen

Indlægsholder

Søren Hjort Olesen

Søren Hjort Olesen er ansat som projektchef og civilingeniør hos Dansk Fjernvarmes Projektselskab.