Webinar

Webinar: Crash-course i EU’s lovgivningsprocedure

Deltag i webinaret og få en kort indføring i processerne, når ny EU-lovgivning skal vedtages.

Vil du gerne have en indflyvning til, hvordan EU-parlamentet og EU’s medlemslande arbejder med at vedtage ny lovgivning, så er dette webinaret for dig.

Med sin mange-årige erfaring fra det fælleseuropæiske arbejde med fjernvarme vil International chef i Dansk Fjernvarme, Birger Laursen, give et kig bag kulisserne i det store maskinrum i Bruxelles. 

På webinaret kan du bl.a. høre om:
EU’s institutioner
Typer af lovgivning
Den almindelige procedure 
Processen i Europa-Parlamentet
Processen i Rådet
Nødlovgivning.

Er webinaret noget for dig?
Webinaret henvender sig til dig, der gerne vil blive klogere på, beslutningsgangene i EU-lovgivningen.
 
Alle deltagere vil få adgang til en optagelse af webinaret og de viste slides i en måned efter afholdelsen. Så selvom du ikke har mulighed for at deltage i selve webinaret, kan du via din tilmelding se optagelsen på et andet tidspunkt.
 
Du vil senest én hverdag inden webinarets afholdelse modtage en mail med linket til webinaret samt yderligere vejledning.

Tilmeldingsfrist

Vi glæder os til at modtage din tilmelding senest 3 hverdage før webinaret.

Sådan deltager du i vores webinarer 

Du deltager i webinaret via din computer eller tablet/smartphone. Som udgangspunkt skal du ikke bruge webcam, men det er en fordel at bruge høretelefoner. Hvis lyden/billedet er meget ustabil, kan det være en fordel at tilslutte din PC til en kabelforbindelse i stedet for wifi. Du har mulighed for at stille spørgsmål direkte til underviseren via en chat.

Praktisk information og betingelser

Læs mere om praktiske oplysninger, afbudsvilkår, persondata og andre betingelser her.
Samme sted kan du finde kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores kurser og arrangementer.

Underviser

Birger Lauersen

Birger Laursen er International chef i Dansk Fjernvarme, hvor han primært beskæftiger sig med EU-politik og international fremme af fjernvarme.