Konference

Afholdt: Virtuel konference: Grønne udfordringer – varme svar

Fjernvarmesektoren er klar til at sætte spurten ind frem mod 2030-klimamålene, men hvordan kommer vi hurtigst og bedst frem? Hør ministerens, industriens og kommunernes bud og deltag selv i debatten på den virtuelle konference.

DEN VIRTUELLE KONFERENCE BLEV AFHOLDT DEN 29. OKTOBER 2020.

Danmark har en grøn ambition, men det store spørgsmål er, hvordan når vi bedst i mål med 2030-klimamålene? Er svaret 1.500.000 millioner elbiler på vejene, øget elektrificering eller noget helt tredje? Danmark står over for en række grønne udfordringer, og i fjernvarmebranchen står vi klar med de varme svar!

Vi er alle enige om, at fremtiden skal være bæredygtig, også når det gælder varmesektoren.
Mange områder står over for en konvertering til en ny og grønnere varmekilde, men hvordan sikrer vi, at den kollektive varme fortsat bliver rullet ud i hele landet, og hvordan ruster fjernvarmeselskaberne sig bedst til den grønne omstilling og fremtidens konkurrence på varmemarkedet?

Den 29. oktober afholder Dansk Fjernvarme en virtuelle konference, hvor vi sætter fokus på mange af de spørgsmål, som svæver i energi og forsyningsbranchen. Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen deltager.
Vi har også inviteret Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv i studiet, for at blive klogere på hvilke indspark erhvervslivet kommer med, og hvordan det spiller sammen med fjernvarmen.

Grøn varme til alle
3,7 millioner danskere nyder godt af fjernvarme, men mange flere skal have fornøjelsen. Derfor stiller vi skarpt på, hvordan fjernvarmeselskaberne kan bruge kommunerne i den strategiske energiplanlægning, for sammen kan vi gøre sorte varmepletter på landkortet til grønne områder. Derudover kan du møde en række fjernvarmeselskaber, der fortæller om, hvordan de arbejder med at konvertere områder til fjernvarme og andre kollektive varmeformer.

Derudover kommer flere eksperter i studiet og gør os klogere på, hvordan fjernvarmeselskabernes bestyrelser kan bruge FN’s verdensmål som brugbare pejlemærker i den grønne omstilling og meget mere.

Uddeling af Fjernvarmeprisen 2020
Sidst men ikke mindst ’sætter vi pris på fjernvarmen’ og uddeler Fjernvarmeprisen 2020 til en af de tre nominerede selskaber, og du kan være med til at afgøre, hvem der skal løbe med æren!

Du kan glæde dig til en inspirerende og spændende konference med højaktuelt, fagligt fokus og politisk indsigt. Vi flyver både op i helikopterperspektivet og dykker ned i værktøjskassen. Vi tager en debat om, hvordan vi fintuner fjernvarmen til en fremtid, der starter lige nu – og vi håber, at du og dine kollegaer vil være med.

Vi glæder os til at se dig!

Program

Bemærk: Programmet er stadig under udarbejdelse og ændringer kan forekomme. Vi arbejder hårdt på, at få de præcise tidspunkter på plads, men du kan se frem til at opleve:

Vært: Charlotte Beder, Studievært, TV2

13.00-15.00
Velkommen

Startskud af Jesper Frost Rasmussen
Alle er enige om, at fremtiden skal være bæredygtig, også når det gælder el- og varmesektoren, men hvordan mikser vi fremtidens grønne cocktail, og hvorfor er fjernvarmen nøglen i dine grønne omstilling og afgørende for at komme i mål med 2030-klimamålene?
Jesper Frost Rasmussen, Bestyrelsesformand, Dansk Fjernvarme

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen 
Klima-, energi- og forsyningsministeren taler til fjernvarmen og gør os klogere på regerings perspektiver for fremtidens grønne varme.
Dan Jørgensen, Klima-, energi- og forsyningsminister (S)

Spørg ministeren
Spørgsmål fra deltagerne

Vi stiller skarpt på Christiansborg
Vi tager en tur op i helikopteren og diskuterer, hvilken vej vinden blæser på Christiansborg, og hvor står fjernvarmen?
Kristian Madsen, Politisk kommentator, Politiken

Vi sætter pris på fjernvarmen – no. 1 
Præsentation af den første af de tre nominerede til årets fjernvarmepris.

Vi inviterer industrien med om bordet
Med klimapartnerskaberne har vi sammen lavet Danmarkshistoriens største klima-brainstorm. Nu har vi hørt politikkerne, men hvilket indspark kommer industrien med, og hvordan spiller det sammen med fjernvarmen?
Brian Mikkelsen, Adm. Direktør, Dansk Erhverv
Mads Nipper, Koncernchef, Grundfos

Vi stiller skarpt på erhvervslivet 
Vi tager igen en tur op i helikopteren og debatterer mulighederne for fjernvarmen og erhvervslivet.
Kristian Madsen, Politisk kommentator, Politiken

Vi sætter pris på fjernvarmen – no. 2
Præsentation af den anden af de tre nominerede til årets fjernvarmepris.

Hvordan sikrer vi Grøn varme til hele Danmark til forbrugervenlige priser? 
Mange områder står overfor en konvertering til en ny og grønnere varmekilde, og målet er at flere skal over på en kollektiv og bæredygtig varmeløsning. Uanset om vi taler kollektiv eller individuel varme er fjernvarmen en del af løsningen – selvfølgelig til en pris, hvor forbrugeren kan være med.
Vi dykker ned i værktøjskassen og tager en debat om hvordan vi fintuner fjernvarmen til en fremtid med flere individuelle varmepumper.
Jens Frederik Bastrup, Adm. Direktør, Silkeborg Forsyning
Jens Andersen, Adm. Direktør, Næstved Fjernvarme
Jesper Møller Larsen, Forsyningschef, Aalborg Forsyning

Debat: God og bæredygtig ledelse
Hører FN’s verdensmål til på en anden planet – eller er de brugbare pejlemærker, når man som bestyrelse for et fjernvarmeselskab står med fødderne solidt plantet i den grønne omstilling?
Kirsten Brosbøl, Fhv. Miljøminister og initiativtager til Folketingets tværpolitiske netværk om verdensmålene
Tina Maria Lund Kristensen, Miljøchef, Fjernvarme Fyn
Erik Wolff, Direktør, Sønderborg Varme 

Vi sætter pris på fjernvarmen – no. 3 
Afstemning sættes i gang
Præsentation af den tredje nominerede til årets fjernvarmepris + afstemningen sættes i gang.

Hvordan kan du bruge kommunerne i den strategiske energiplanlægning.
Kommunerne og fjernvarmen kan med en fremsynet og fælles varmeplanlægning gøre sorte varmepletter på landkortet til grønne områder. Hør kommunernes tips til, hvordan vi lægger en fælles rute frem mod målet.
Louise Langbak Hansen, Projektleder Strategisk Energiplanlægning i Aarhus
Kim Mortensen, Direktør, Dansk Fjernvarm
e

Har du fjernvarme? Nej, jeg har gulvvarme…
3,7 millioner danskere nyder godt af fjernvarme, og mange flere skal have fornøjelsen. Men alt for få kender til fjernvarmens fordele. Det skal en ny fælles kampagne ændre på. Hør hvordan I kommer med.
Kim Mortensen, Direktør, Dansk Fjernvarme 

Hvem skal vinde årets fjernvarmepris – du bestemmer!
Vinderen kåres via sms afstemning blandt konferencens deltagere.
Jesper Frost Rasmussen, Formand, Dansk Fjernvarme

Tak for i dag

 

Konferencens partnere

Vi er meget glade for at kunne fremhæve følgende som partner på konferencen: Grønne udfordringer – Varme svar:

Verdo
Verdo | Bæredygtig energiproduktion │ Driftssikre energianlæg │ Biomasseanlæg | Varmepumper | Certificerede biobrændsler │Service og vedligehold
Se mere om Verdo

Grønbech & Sønner

Grønbech & Sønner AS
Grønbech & Sønner har erfaring og specialiseret viden til at levere og servicere driftssikre og energieffektive løsninger, der imødekommer fremtidens udfordringer i fjernvarmeindustrien.
Se mere om Grønbech & Sønner AS

Gemina Termix A/S
Gemina Termix producerer fjernvarmeanlæg på få kW og op til flere MW i nøje overenstemmelse med normer, forbrugernes individuelle behov og kravene fra de lokale fjernvarmeværker.
Se mere om Gemina Termix

 

Metro Therm
METRO THERM leverer varme og varmt vand til hele Danmark. Vores produkter, bl.a. fjernvarmeunits er kendt for deres høje kvalitet og brugervenlighed.
Læs mere om METRO THERM

Grudfos
Grundfos er pionerer inden for pumpeløsninger, og skubber konstant til grænserne for, hvordan vi opnår højere energieffektivitet og bedre beskyttelse af vores vandressourcer.
Læs mere om Grundfos

Læs mere om mulighederne for partnerskab her

Sådan deltager du i den virtuelle konference

Du får adgang til konferencen via din computer. 1-2 dage før den 29. oktober modtager du en email med et link til den hjemmeside, hvor konferencen kan ses. Her kan du også se videoer på de tre nominerede til Fjernvarmeprisen 2020, så du ved, hvem du skal stemme på.

Under selve konferencen skal du ikke bruge webcam, men det kan være en fordel at bruge høretelefoner. Hvis lyden/billedet er meget ustabil, kan det være en fordel at tilslutte din PC til en kabelforbindelse i stedet for wifi.

Konferencen gennemføres som en tv-produktion med debatter og mulighed for interaktive elementer, hvor ”seerne” kan stille spørgsmål, deltage i afstemninger m.m.

Se eller gense konferencen
Alle deltagere vil få adgang til en optagelse af konferencen efter afholdelsen. Så selvom du ikke har mulighed for at deltage på selve dagen, kan du via din tilmelding se optagelsen på et andet tidspunkt.

Tilmeldingsfrist

Vi glæder os til at modtage din tilmelding senest torsdag den 29. oktober kl. 10.00.

Kontakt os, hvis du har spørgsmål

Hvis du har spørgsmål eller andet, er du altid velkommen til at kontakte os:

Tilmelding, ændringer eller afbud
• Jette Drud, Dansk Fjernvarme på tilmelding@danskfjernvarme.dk eller telefon 76 30 80 29
• Tina Weber Peters, Dansk Fjernvarme på tilmelding@danskfjernvarme.dk eller telefon 76 30 80 14

Andre spørgsmål rettes til projektleder
• Taja Lindby på tal@danskfjernvarme.dk eller telefon 30 99 60 88

Ordstyrer

Charlotte Beder

Studievært, TV2 NEWS

Indlægsholder

Dan Jørgensen

Klima, energi og forsyningsminister (S)

Indlægsholder

Brian Mikkelsen

Adm. direktør Dansk Erhverv

Indlægsholder

Mads Nipper

Koncernchef, Grundfos 

Indlægsholder

Jesper Frost Rasmussen

Jesper Frost Rasmussen er formand i Dansk Fjernvarme.

Indlægsholder

Kim Mortensen

Direktør, Dansk Fjernvarme.