Service

Nyhed: Strategisk kommunikation - Få styr på kernebudskaberne!

Under overskriften ”Strategisk kommunikation”, vil vi på dette kursus identificere en bred vifte af budskaber, som fjernvarmeselskab med fordel kan trække på i kommunikationen med omverdenen.

I en tid med stadig øget kommercialisering af fjernvarmeområdet er det afgørende, at vi er helt skarpe på, hvilke styrkepositioner vi har at byde ind med. Fjernvarmen har mange af de rette svar i disse miljø- og klimatidender. Men hvad er vores kernebudskaber? Hvem er vores målgrupper? Og hvordan bliver vi opfattet af vores målgrupper? Det er disse spørgsmål, vi sammen vil besvare på kurset.
 
Det lærer du på kurset:
• hvad strategisk kommunikation er
• hvordan du identificerer din(e) målgruppe(r)
• hvad kernebudskaber og kernefortællinger er
• hvordan du identificerer dit fjernvarmeselskabs kernebudskaber, og hvordan kan du bruge dem
• hvad modhistorier er, og hvordan de kan anvendes i dit fjernvarmesselskabs kommunikation
 
På kurset vil du få udleveret bogen ”Ledelseskommunikation”, som blandt andet indeholder de emner som kurset omhandler.
 
Er kurset noget for dig:
Kurset henvender sig til dig som er beslutningstager i et fjernvarmeselskab. Du har eller vil have fokus på strategisk kommunikation, da det er vigtigt for at fastholde eksisterende kunder men også tiltrække nye kunder.
For at opnå den optimale værdi for dit fjernvarmeselskab, anbefaler vi, at du eller en anden relevant person fra selskabet deltager i kurset ”Kommuniker! Men hvordan?”
 
Underviser
Ann Starbæk Bager, Adjunkt, Aalborg Universitet
 
Program
Programmet er under udarbejdelse.
 
Ann Starbæk Bager

Underviser

Ann Starbæk Bager

Ann Starbæk Bager arbejder adjunkt i organisations- og ledelseskommunikation hos Aalborg Universitet, særligt arbejder hun med strategisk kommunikation i virksomheder og kommunale sammenhænge.