Sikkerhed & arbejdsmiljø

Overblik og værktøjer til lovpligtige arbejdsmiljøopgaver

Har du det fulde overblik over arbejdsmiljømæssige lovkrav, eller har du brug for at få en status og en række konkrete værktøjer til at systematisere jeres arbejdsmiljøarbejde? Så kom på et en-dagskursus, der samtidig tæller som supplerende arbejdsmiljøuddannelse.

Mange virksomheder har svært ved at danne sig et overblik over de mange forskelligartede arbejdsmiljøopgaver, det er lovpligtigt at have styr på. I meget små virksomheder ligger ansvaret på lederens skuldre, og i større virksomheder er det arbejdsmiljøorganisationen, der skal holde styr på og løse de enkelte opgaver.
Med Dansk Fjernvarmes nye kursus ’Overblik og værktøjer til lovpligtige arbejdsmiljøopgaver’ får du et struktureret overblik over arbejdsmiljøopgaverne i fjernvarme- og forsyningsselskaber, og samtidig får du redskaber til at komme i mål med opgaverne. Kurset tæller desuden som den supplerende arbejdsmiljøuddannelse, som alle medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen lovpligtigt skal tilbydes hvert år.
 
På kurset tages der udgangspunkt i brancherelevante cases, og der afsættes tid til at deltagerne kan igangsætte arbejdsmiljøarbejdet i eget fjernvarme- eller forsyningsselskab ved hjælp af konkrete værktøjer og skemaer. Kurset er dermed meget praktisk og anvendelsesorienteret.

Det lærer du på kurset
Hvordan skaber vi struktur og overblik over de lovpligtige arbejdsmiljøopgaver, herunder:
  • Hvordan organiserer vi arbejdsmiljøarbejdet? Vi gennemgår, hvordan I konkret skal gøre hos jer for at efterleve lovkravene
  • APV – hvad er kravene, og hvilke forskellige metoder kan I bruge i jeres fjernvarme- eller forsyningsselskab?
  • Den årlige arbejdsmiljødrøftelse – hvad indeholder den, og hvordan laver og anvender man den?
  • Årshjul. En plan for det næste års arbejde med arbejdsmiljø. Der vil være praktiske eksempler, og I får mulighed for at lave et udkast til jeres eget årshjul
  • Kompetenceudviklingsplan. Hvad er det, og hvordan kan du bruge den praktisk? Vi laver en praktisk tilgang, hvor du laver en kompetenceudviklingsplan
  • Risikovurdering. Hvad er det, og hvad er baggrunden for at vi skal bruge en risikovurdering? Vi kommer til at arbejde med en model, der kan bruges til at risikovurdere de enkelte arbejdsopgaver I har derhjemme.
 
Er kurset noget for dig?
Kurset er for dig, der bidrager til arbejdsmiljøarbejdet i jeres fjernvarme- eller forsyningsselskab. Kurset er særligt relevant for ledere og arbejdsmiljørepræsentanter.
Dette kursus er kun for medlemmer af Dansk Fjernvarme.

Program


09.15 Velkomst og præsentation
 
09:30 Hvordan organiserer vi arbejdsmiljøarbejdet?
Vi skal arbejde med, hvordan I kan organisere og opbygge jeres arbejdsmiljøarbejde alt efter hvor mange I er i jeres fjernvarme- eller forsyningsselskab.
Hvad ligger der af opgaver som skal udføres i løbet af året? - og hvordan kommer du, i mål!
Vi tager udgangspunkt i og arbejder konkret med jeres arbejdsmiljø, så det bliver brugbart når du kommer ”hjem”.


10:40 Pause

10:50 ArbejdsPladsVurdering (APV)
Hvad er kravene til en APV?
Vi ser på forskellige muligheder og metoder, du kan bruge til at udarbejde en god og nærværende APV - som giver mening og passer til jer.
Afslutningsvis drøfter vi, hvordan handlingsplanen kan blive et redskab, du kan arbejde med i forhold til jeres arbejdsmiljø fremadrettet.

12:00 Frokost

12:45 Den årlige arbejdsmiljødrøftelse
Alle virksomheder skal holde en årlig arbejdsmiljødrøftelse, og den giver et rigtig godt afsæt for det kommende års arbejde med arbejdsmiljø. Hvad er kravene til drøftelsen? Hvad indeholder den årlige arbejdsmiljødrøftelse? Og ikke mindst, hvordan kan du udarbejde og gøre den årlige arbejdsmiljødrøftelse brugbar for jer?
Den årlige arbejdsmiljødrøftelse er med til at danne grundlag for jeres kompetenceudviklingsplan.

14:00 Kaffe & kage

14:15 Kompetenceudviklingsplan og årshjul
Målet med en kompetenceudviklingsplan er at sikre, at man har viden og kompetencer inden for arbejdsmiljø, som er nødvendige i forhold til de opgaver eller mål, man blev enige om i den årlige
arbejdsmiljødrøftelse. Vi gennemgår, hvordan du udarbejder en kompetenceudviklingsplan.
Vi samler op på dagens arbejde og udarbejder på den baggrund dit eget årshjul, der giver overblik over dine arbejdsmiljøopgaver henover året.

15:30 Opsamling

15.45 Evaluering og tak for i dag

Tilmeldingsfrist

Vi glæder os til at modtage din tilmelding senest 3 hverdage før kursusstart.

Praktisk information og betingelser

Læs mere om praktiske oplysninger, afbudsvilkår, persondata og andre betingelser her.

Samme sted kan du finde kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores kurser og arrangementer.

 
 

Underviser

Jesper Klevang

Jesper Klevang har 16 års erfaring med arbejdsmiljø og har en baggrund dels som fysioterapeut og dels som tilsynsførende hos Arbejdstilsynet. Jesper har gennem de sidste 6 år været arbejdsmiljøkonsulent, og han har stor erfaring inden for undervisning og arbejdsmiljøorganisationens konkrete opgaver.