Konference

Leder Forum 2021

Det årlige forum for ledere i forsyningsselskaber, hvor vi mødes til inspiration og netværk. Tag din ledergruppe under armen og kom godt i gang med 2021.

I 2020 har I som ledere stået over for en række nye udfordringer, der har vendt op og ned på arbejdslivet for mange.

På Leder Forum 2021 vil vi gerne sætte fokus på, hvad vi har lært af 2020 og hvordan vi bliver bedre ledere, mere optimistiske og karismatiske – også på distancen.
Kom med til Leder Forum 2021 og få nye inputs og ideer til ledelse med fokus på aktuelle emner og ved at sparre og netværke med andre ledere fra forsyningsbranchen.

FÆNGSLET i Horsens vil danne rammen – og stedets unikke historie vil også komme i spil, når I ved at samarbejde skal forsøge at flygte fra fængslet.

Leder Forum arrangeres i fællesskab af Dansk Fjernvarme og DANVA.

Mødeledere
Lisbeth Aagaard Mountfield, Dansk Fjernvarme & Louise Andersen, DANVA

Er Leder Forum noget for dig?
Leder Forum er for ledere på alle niveauer i forsyningssektoren.

Program torsdag


12:00 Frokost

12.45 Velkomst
v/ Lisbeth Aagaard Mountfield, Dansk Fjernvarme og Louise Andersen, DANVA

13.00 Aktuelt for branchen med debat
Bliv opdateret på det sidste nye i branchen og debattér fremtidens udfordringer
v/ direktør Kim Mortensen, Dansk Fjernvarme, og direktør Carl-Emil Larsen, DANVA

13.55 Pause

14.10 Karismatisk ledelse
Karismatisk ledelse er en internationalt anerkendt ledelsesform, som mange forskere i ledelse vedkender sig effekten af. Men hvad er karisma helt præcist? Og hvorfor er det så vigtigt?
Her får du input og konkrete værktøjer til, hvordan du kan blive en mere karismatisk leder ved at beherske tre karismatiske adfærdsmønstre; gennemslagskraft, empati og tilstedeværelse.
v/ Foredragsholder og underviser Mathias Bruhn

15.25  Pause med kaffe og kage

15.45 Distanceledelse – Kan du skabe tætte relationer og få følgeskab på distancen?
Distanceledelse, virtuelt samarbejde og hjemmearbejde er blevet et vilkår i 2020. Få viden og inspiration til hvordan du undgår faldgruberne og udnytter fordelene i distanceledelse og -samarbejde. Du får bl.a. input til, hvordan du skal navigere mellem styring og ledelse og mellem samvær og fravær, hvordan du sikrer et højt tillidsniveau og skaber nærvær, når du leder på distancen samt hvordan du sikrer et inkluderende arbejdsfællesskab i det virtuelle univers.
v/ Foredragsholder og konsulent Lars Pedersen, Pitstop Management
  
17.00 Pause med let snack

17.25 Viljens vej
Træd ind i FÆNGSLET, som fanger og fangevogtere forlod det - og se, om I kan slippe ud
igen. Ved hjælp af jeres opfindsomhed, stærkt teamwork og kommunikation skal I løse opgaver med både hoved og krop. Kan I finde hurtigere ud end den lokale flugtkonge Lorentzen? Dette udendørs escape room kræver, at I samarbejder, når I skal tage beslutninger og vælge en flugtstrategi under tidspres. 
v/ COAST ZONE

19.00 Udgangstilladelse til alle
 
20.00 Middag på Bygholm

Program fredag


08.30 Godmorgen

08.45 Lederskam
Har du som leder modet til mere åbent at dele frygt, skam og fejl? Hvis svaret er nej, er du langt fra den eneste. Til dette foredrag sættes lederskam på dagsordenen, for hvis man som leder tør at åbne op, kan det styrke handlekraften og resultaterne i ledergruppen og blandt medarbejderne – for medarbejdere trives i forandringer, når ledere arbejder tæt sammen og går forrest med åben og ærlig ledelse.
v/ selvstændig ledelsesrådgiver, Elsebeth Hauge

10.10 Pause

10.25 Ledelse i en krisetid
Medlemscase TBC

10.45 Optimistisk ledelse
Det er nemt at være optimistisk, når tingene går godt. Det er når modgangen viser sit ansigt, at vi begynder at få problemer - og her har vi brug for optimisme. Det, der kendetegner optimister, er nemlig, at de er ekstremt stærke til at håndtere modgang – for de handler. Derfor er optimistiske ledere især gode ledere i krisesituationer. Optimisten Henrik Mathiasen videregiver anekdoter, personlige beretninger, dilemmaer og ikke mindst videnskabeligt dokumenterede værktøjer, du kan bruge til at blive en mere optimistisk og motiverende leder.
v/ Foredragsholder og forfatter Henrik Mathiasen

12.00 Afrunding
v/ Lisbeth Aagaard Mountfield, Dansk Fjernvarme og Louise Andersen, DANVA

12.15 Frokost
 
Udgangstilladelse til alle

Ophold er inkluderet i deltagerprisen

Pris for ophold er inkluderet i deltagerprisen og indeholder middag inkl. 1 genstand pr. ret samt overnatning og morgenmad på hotellet.

Praktisk information og betingelser

Læs mere om praktiske oplysninger, afbudsvilkår, persondata og andre betingelser her.

Samme sted kan du finde kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores kurser og arrangementer.

COVID-19 – Du kan trygt deltage på vores kurser og arrangementer

Hos Dansk Fjernvarme er sikkerheden for vores undervisere, medarbejdere og alle, der deltager i vores kurser og arrangementer af højeste prioritet.
Vi følger derfor myndighedernes retningslinjer og tager en række tiltag i forbindelse med vores arrangementer. Både i Fjernvarmens Hus og på øvrige lokationer. Læs mere om tiltagene her.

 

 

Lisbeth Aagard Mountfield

Mødeleder

Lisbeth Aagaard Mountfield

Lisbeth Aagaard Mountfield er uddannelseskonsulent hos Dansk Fjernvarme og arbejder bl.a. med udvikling af kurser og temadage, kvalitetssikring af uddannelser og uddannelsesplanlægning.