En stærk bestyrelse består af forskellige personligheder med hver deres sæt af kompetencer og erfaringer. Forudsætningen for et godt, værdiskabende bestyrelsesarbejde og -samarbejde er, at bestyrelsesmedlemmerne har en fælles referenceramme for virket som bestyrelse. At hvert bestyrelsesmedlem kender sin rolle og sit ansvar og har et klart billede af, hvad der skal udføres og leveres sammen med sine bestyrelseskollegaer.
DANVA og Dansk Fjernvarme tilbyder derfor et dybdegående 2-dages kursus med internat, hvor bestyrelsesmedlemmer får indblik i forsyningssektorens strategiske udfordringer og økonomiske forhold, de juridiske rammer, samt god praksis indenfor selskabsledelse og bestyrelsesarbejde.
Kurset består af 3 moduler fordelt over 2 dage:
Modul 1: De formelle styringsmæssige rammer om selskaber og bestyrelsesarbejde
Fokus på de regulatoriske forhold, herunder ejerdialogen med kommunen, bestyrelsens opgaver og ansvar, styringsredskaber (ejeraftale, vedtægter, forretningsorden mv.), inhabilitet, tavshedspligt mv.
Modul 2: Godt bestyrelsesarbejde og -samarbejde
Fokus på samspillet med den daglige ledelse, bestyrelsens organisering, herunder bestyrelsesledelse og formandens rolle, det effektive bestyrelsesmøde, bestyrelsen som et arbejdsfællesskab og gruppedynamikker i samarbejdet, samt introduktion til vigtige bestyrelsesværktøjer.
Modul 3: Bestyrelsens strategiske ageren og samarbejde
Med baggrund i en introduktion til de generelle udviklingstendenser i forsyningssektoren, inviteres deltagerne til en dialog om de strategiske drøftelser og overvejelser, der kan komme på dagsordenen i de enkelte selskabsbestyrelser. Der vil være fokus på vilkårene for strategiarbejde, herunder med vægt på bestyrelsens rolle og funktion i forhold til strategilægning, opfølgning på strategi, økonomistyring og strategisk risikostyring.
Form
Kurset er praksisorienteret og faciliteret af erfarne konsulenter, bestyrelsesformænd og direktører. Der vil være vekselvirkning mellem teori og praksis med faglige oplæg i kombination med cases, dialog og dilemmaspil. Kodeks for god selskabsledelse i kommunale forsyningsselskaber vil være den gennemgående referenceramme og røde tråd i alle modulerne.
Undervisere
Jørgen Ulrik Jensen, Pluss og Line Markert, Horten Advokatpartnerselskab samt erfarne direktører, bestyrelsesformænd og revisorer fra forsyningsbranchen.
Er kurset noget for dig?
Kurset retter sig mod såvel nye som erfarne bestyrelsesmedlemmer. Det vil være en fordel, at så mange som muligt deltager fra den samme bestyrelse, så alle får den samme faglige referenceramme omkring bestyrelsesarbejdet. På kurset drøftes det formidlede i forhold til egen praksis.
Kurset udbydes i et samarbejde mellem Dansk fjernvarme og DANVA. Dansk Fjernvarmes medlemmer tilmelder sig her på siden. DANVAs medlemmer tilmelder sig via DANVAs hjemmeside.
Rabat ved flere deltagere fra samme selskab
Deltagerprisen er kr. 7.900,- ekskl. moms pr. deltager for de første 4 medlemmer af en bestyrelse, herefter er prisen kr. 5.600,- ekskl. moms pr. deltager for de resterende medlemmer.
I praksis skal alle deltagere tilmeldes til fuld pris, hvorefter Dansk Fjernvarme sørger for at tildele den rette rabat til hvert selskab.
Ophold er inkluderet i kursusprisen
Pris for ophold er inkluderet i kursusprisen og indeholder middag inkl. 1 genstand pr. ret samt overnatning og morgenmad på hotellet.
Tilmeldingsfrist
Vi glæder os til at modtage din tilmelding senest 3 hverdage før kursusstart.
Praktisk information og betingelser
Læs mere om praktiske oplysninger, afbudsvilkår, persondata og andre betingelser her.
Samme sted kan du finde kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores kurser og arrangementer.
COVID-19 – Du kan trygt deltage på vores kurser og arrangementer
Hos Dansk Fjernvarme er sikkerheden for vores undervisere, medarbejdere og alle, der deltager i vores kurser og arrangementer af højeste prioritet.
Vi følger derfor myndighedernes retningslinjer og tager en række tiltag i forbindelse med vores arrangementer. Både i Fjernvarmens Hus og på øvrige lokationer. Læs mere om tiltagene her.