Webinar

Afholdt: Webinar med Energistyrelsen om ansøgning i fjernvarmepuljen

Dansk Fjernvarme afholder sammen med Energistyrelsen et webinar, hvor vi sætter fokus på de erfaringer, der er gjort med ansøgninger i fjernvarmepuljen til udrulning af fjernvarme.

WEBINARET BLEV AFHOLDT DEN 28. MAJ 2021.

Fjernvarmepuljen er nu blevet forstørret fra 145 mio. kr. til 295 mio. kr. Dette skaber mulighed for at flere fjernvarmeselskaber kan søge i puljen, når man starter op på et konverteringsprojekt.

De første ca. 30 selskaber har indsendt ansøgning til de oprindelige 145 mio. kr. og på dette webinar vil vi sætte fokus på erfaringerne med at søge i puljen.

Energistyrelsen vil fortælle om sagsbehandlingen af ansøgningerne samt hvilke misforståelser, der har været i forbindelse med ansøgningerne. Webinaret er således istandsat for at selskaberne kan høre mere om, hvordan de med fordel kan tilrettelægge deres ansøgninger.

På webinaret vil der også være rig mulighed for at stille spørgsmål direkte til Energistyrelsen i forbindelse med en ansøgning i fjernvarmepuljen.

På webinaret kan du bl.a. høre:
• Hvad er status på ansøgninger i fjernvarmepuljen
• Hvilke erfaringer har Energistyrelsen gjort sig med ansøgningerne i fjernvarmepuljen
• Hvordan kan fjernvarmeselskabet sikre sig en hurtig sagsbehandling af en ansøgning

Er webinaret noget for dig?
Webinaret henvender sig til dig, der sidder som driftsleder eller projektleder i et fjernvarmeselskab og er eller bliver involveret i udrulningen af et konverteringsprojekt. Ligeledes kan rådgivere der varetager ansøgningsprocessen på vegne af et fjernvarmeselskab med fordel også deltage i webinaret.

Alle deltagere vil få adgang til en optagelse af webinaret og de viste slides i en måned efter afholdelsen. Så selvom du ikke har mulighed for at deltage i selve webinaret, kan du via din tilmelding se optagelsen på et andet tidspunkt.

Du vil senest én hverdag inden webinarets afholdelse modtage en mail med linket til webinaret samt yderligere vejledning.

Tilmeldingsfrist

Vi glæder os til at modtage din tilmelding senest tirsdag den 25. maj 2021.

Hvad er et webinar?

Et webinar er et online-kursus, hvor du deltager direkte på internettet, frem for at dukke op på en fysisk adresse. Underviseren giver sin præsentation online via sin skærm, hvor du lytter med fra din PC eller tablet/smartphone. Under webinaret har du mulighed for at stille spørgsmål direkte til underviseren via en chat.

Hvordan deltager du i webinaret?

Du deltager i webinaret via din computer eller via din tablet/smartphone. Du skal ikke bruge webcam, men det kan være en fordel at bruge høretelefoner. Hvis lyden/billedet er meget ustabil, kan det være en fordel at tilslutte din PC til en kabelforbindelse i stedet for wifi.

Praktisk information og betingelser

Læs mere om praktiske oplysninger, afbudsvilkår, persondata og andre betingelser her.
Samme sted kan du finde kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores kurser og arrangementer.

Anders Jespersen

Indlægsholder

Anders Jespersen

Anders Jespersen er ansat ved Dansk Fjernvarme, hvor han arbejder som økonomisk konsulent. Han har blandt andet ansvaret for afgiftsområdet. Anders underviser på flere kurser hos Dansk Fjernvarme.