Webinar

Afholdt: Webinar: Den nye ferielov og de praktiske udfordringer

Deltag i webinaret og få styr på de praktiske udfordringer og problemstillinger i forbindelse med overgangen til den nye ferielov.

WEBINARET BLEV AFHOLDT DEN 14. MAJ 2020

Den nye ferielov træder i kraft den 1. september 2020 og indebærer, at vi overgår fra et forskudt optjenings- og afholdelsesår til princippet om samtidighedsferie. Vi befinder os på nuværende tidspunkt i en overgangsperiode, hvor den optjente ferie indefryses. Den 1. maj 2020 starter et nyt og forkortet ferieår, der løber indtil den nye ferielov træder i kraft. 

Dette webinar handler om de praktiske udfordringer og problemstillinger, der er i forbindelse med overgangen til den nye ferielov. Webinaret er dialogbaseret og der vil være mulighed for løbende at stille spørgsmål. 

Du kan også sende spørgsmål til os på forhånd, så underviseren har mulighed for at forberede svarene. Spørgsmål sendes til Jette Drud på jed@danskfjernvarme.dk senest mandag den 11. maj 2020.

På webinaret kommer vi blandt andet ind på:
• Indefrysningsperioden  
• Det korte ferieår
• Overgangen til samtidighedsferie
• Håndteringen af feriefridage
• Intern kommunikation vedrørende overgangen

Er webinaret noget for mig?
Webinaret er for dig, som administrerer ansattes ferier og som gerne vil opdateres på det praktiske vedr. den nye ferielov.

Alle deltagere vil få adgang til en optagelse af webinaret og de viste slides i en måned efter afholdelsen. Så selvom du ikke har mulighed for at deltage i selve webinaret, kan du via din tilmelding se optagelsen på et andet tidspunkt.

Du vil 2-3 dage inden webinarets afholdelse modtage en mail med linket til webinaret samt yderligere vejledning.

Tilmeldingsfrist

Vi glæder os til at modtage din tilmelding senest mandag den 11. maj 2020.

Hvad er et webinar?

Et webinar er et online-kursus, hvor du deltager direkte på internettet, frem for at dukke op på en fysisk adresse. Underviseren giver sin præsentation online via sin skærm, hvor du lytter med fra din PC eller tablet/smartphone. Under webinaret har du mulighed for at stille spørgsmål direkte til underviseren via en chat.

Hvordan deltager jeg i webinaret?

Du deltager i webinaret via din computer eller via din tablet/smartphone. Du skal ikke bruge webcam, men det kan være en fordel at bruge høretelefoner. Hvis lyden/billedet er meget ustabil, kan det være en fordel at tilslutte din PC til en kabelforbindelse i stedet for wi-fi.

Praktisk information og betingelser

Samme sted kan du finde kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores kurser og arrangementer.
Daniel Markussen

Underviser

Daniel Markussen

Daniel Markussen er advokat hos DLA Piper Denmark og specialist inden for arbejds- og ansættelsesret og GDPR, og han afholder ofte kurser inden for disse områder.