På kurset vil du få gode ideer til håndtering af forskellige konkrete problemstillinger, som opstår, når varmeforsyningen forsøger at inddrive sine tilgodehavender hos et konkursbo, et dødsbo, i forbindelse med en rekonstruktion eller lignende.
Vi gennemgår processen fra start til slut under de enkelte situationer og slår ned på de konkrete punkter, hvor vi oftest oplever, at skoen trykker.
Du og de andre deltagere medbringer jeres egne eksempler på problemstillinger i forskellige typer af sager. Der er derfor rig mulighed for, at undervisningen bliver dialogbaseret, hvor du, som deltager, kan få svar på dine konkrete spørgsmål.
Med udgangspunkt i disse eksempler gennemgås de krav, der er til indholdet af varmeforsyningens breve, og du vil få udleveret et oplæg til henvendelse til kurator, rekonstruktør mv., så alle deltagere har et konkret, brugbart forslag til standardformulering af de enkelte breve med hjem.
På kurset lærer du om
• Konkursbehandlingen
• Insolvente dødsboer
• Tvangsauktioner og nødlidende ejendomme
• Restancer og begæring af tvangsauktion
• Udarbejdelse af skabeloner til standardbreve
• Hvor man finder oplysninger
• Praktiske råd og erfaringsudveksling
Er kurset noget for dig?
Kurset er for dig, som er administrativ medarbejder, leder eller ansvarlige for opkrævning i de mere komplicerede sager, såsom dødsboer, rekonstruktion, konkursboer samt kunder, hvis ejendomme skal på tvangsauktion.
Underviser
Jacob Pehrson, Horten Advokatpartnerselskab
Program
Der er kaffe og morgenmad fra kl. 08.45
09.15 Velkomst og præsentation
09.30 Konkurs
• Indtræden af konkurs – hvad sker der i praksis?
• Konkursbehandlingen i hovedtræk - vigtige fokuspunkter for forsyningen
10.30 Pause
10.45 Konkurs fortsat
12.00 Frokost
13.00 Insolvente dødsboer
• Overordnet om forskellige boformer
• Forskelle og ligheder mellem insolvente dødsboer og konkursboer
• Hvad er vigtigt for forsyningen
13.40 Rekonstruktion
• Indtræden af rekonstruktion – hvad sker der i praksis?
• Rekonstruktionsbehandlingen i hovedtræk – vigtige fokuspunkter for forsyningen
14.00 Kaffe og kage
14.20 Tvangsauktion
• Inddrivelse af restancer og begæring af tvangsauktion
• Håndtering af forsyningsvirksomhedens restancer/tilbagebetaling ved tvangsauktionen
14.45 Udveksling af erfaringer og praktiske eksempler
15.20 Opsummering og spørgsmål
15:30 Afslutning og evaluering
15.45 Tak for i dag
Tilmeldingsfrist
Vi glæder os til at modtage din tilmelding senest 3 hverdage før kursusstart.
Praktisk information og betingelser
Læs mere om praktiske oplysninger, afbudsvilkår, persondata og andre betingelser her.
Samme sted kan du finde kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores kurser og arrangementer.