Service

Kommuniker! Men hvordan?

Få ”opgraderet” din værktøjskasse og bliv klædt på til kommunikationen med nye og eksisterende kunder.

I takt med den øgede kommercialisering af fjernvarmeområdet, udvides kommunikationsopgaven til ikke alene at oplyse målgrupperne om praktiske forhold, men ligeledes at fastholde og rekruttere kunder. Dette kræver en bredere kommunikations-værktøjskasse. 

På dette kursus vil du blive introduceret til et meget simpelt værktøj, der kan hjælpe dig med at opnå en mere professionel tilgang til kommunikationsopgaven. Samtidig vil du få en introduktion til de vigtigste teorier og modeller inden for kommunikation.

For at få det optimale ud af kurset, opfordrer vi dig til at medbringe egne kommunikationsopgaver, som du kan arbejde med undervejs. Så du går fra kursusdagen med en kommunikationspakke, der er klar til at sende afsted.
 
På kurset lærer du om
• Et simpelt kommunikationsværktøj
• De vigtigste kommunikationsteorier
• Hvordan du i praksis anvender kommunikationsværktøjet på egne opgaver
 
På kurset vil du få udleveret bogen ”Ledelseskommunikation”, som blandt andet indeholder de emner som kurset omhandler.
 
Er kurset noget for dig?
Kurset er for dig, som laver kommunikationsopgaver i dit fjernvarmeselskab. Du har under kurset mulighed for at arbejde med egne kommunikationsopgaver.
For at opnå den optimale værdi for dit fjernvarmeselskab, anbefaler vi at du eller en anden relevant person fra selskabet deltager i kurset Strategisk kommunikation – få styr på kernebudskaberne!
 
Underviser
Marianne Wolff Lundholt, SDU


Figur 15. Ledelseskommunikationens Værktøjskasse. Kilde: Lundholt og Uldall 2010.
Fra: Marianne Wolff Lundholt and Anette Uldall: Ledelseskommunikation – fra teori til praksis.

Program

Der er kaffe og morgenbrød klar fra kl. 08.45

09.15 Velkomst og kort præsentation

Der er indlagt pauser og øvelsesarbejde løbende.

Introduktion til professionel kommunikation
• Hvad er professionel kommunikation? 
• Hvorfor er det vigtigt at have en professionel tilgang til kommunikationsopgaven?
• Hvilket potentiale er der i professionel kommunikation?

Præsentation af kommunikationsmodel og introduktion til de bagvedliggende teorier
Se modellen ovenfor.
 
Begreberne målgruppe, formål, budskab, forventede reaktioner, kanal, timing og ansvar vil blive introduceret fra et teoretisk og et praktisk perspektiv
  
12.00 Frokost

12.45 Kommunikationsplaner i praksis
Deltagerne anvender kommunikationsmodellen til at udarbejde plan for egne cases.

Begrebet ”modhistorie”
• Introduktion til begrebet
• Hvordan kan modhistorier anvendes som strategisk ledelsesgreb til at styrke interne og eksterne  kommunikationsindsatser? 
• Diskussion i grupper
• Deltagerne diskuterer og definerer modhistorier
 
15.15 Afslutning og evaluering

15.45 Tak for i dag

Tilmeldingsfrist

Vi glæder os til at modtage din tilmelding senest 3 hverdage før kursusstart.

Praktisk information og betingelser

Læs mere om praktiske oplysninger, afbudsvilkår, persondata og andre betingelser her.

Samme sted kan du finde kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores kurser og arrangementer.