Målgruppe
Bestyrelsesmedlemmer, uanset selskabsform.
Formål
Deltagerne får en grundlæggende forståelse for de regnskabsmæssige sammenhænge og overblik over de lovgivningsmæssige forhold, der skal overholdes i forhold til budget, prisregnskab og årsrapport.
Deltagerne får viden om de økonomiske forhold, som bestyrelsen skal tage stilling til, således at der opnås viden om ansvar og arbejdsområder, herunder nøgletal, investeringsplanlægning samt faresignaler i regnskabet. Deltagerne vil desuden få viden om den økonomiske kontrol af regnskabet, herunder revisionspåtegning osv.
Yderligere vil deltagerne kunne styrke det bestyrelsesmæssige netværk. Og slutteligt er målet, at deltagerne kan skrive under på regnskabet med ro i sindet!
Indhold
• Bestyrelsens opgaver økonomiske ansvar
• Økonomiske begreber og regnskabsforståelse
• Lovgivning
• Løbende opfølgning og økonomirapportering
• Investeringsbudgetter/-planlægning
• Budget og Tariffer
• Prisregnskab og årsregnskab
• Bestyrelsesmødernes indhold og planlægning
• Status på branchens udvikling og ny regulering
Kursusleder
Jytte Rabæk Schmidt, MVR Consult
Underviser
Kim Behnke, Dansk Fjernvarme
Program
Der er kaffe og morgenbrød klar fra kl. 08.45
09.15 Velkomst og præsentation
09.30 Bestyrelsens økonomiske ansvar
• Dit ansvar i de forskellige selskabsformer
• Økonomiske begreber
• Overblik over lovgivningen
• Værktøjer
Praktisk øvelse
Løbende budgetopfølgning giver de bedste anmeldelser!
• Anmeldelsesbekendtgørelsen
• Forudsætninger, der skal være til stede for at indregne nødvendige udgifter i henhold til varmeforsyningsloven
• En effektiv budgetopfølgning sikrer overblik og anmeldelser til tiden
12.00 Frokost
12.45 Budget og priser hænger altid sammen – hvordan sikres denne sammenhæng?
• Kostægte tariffer – Dansk Fjernvarmes tarifvejledning
Sammenhængen mellem prisregnskab og årsregnskab
Hvilke afstemninger skal laves, og hvilke forhold skal du som bestyrelsesmedlem være opmærksom på?
14.15 Kaffepause
14.30 Bestyrelsesmødernes indhold og planlægning af økonomiske fokusområder i bestyrelsen hen over året
Effektivt bestyrelsesarbejde med udgangspunkt i lovgivningen og i henhold til "Kodeks godt bestyrelsesarbejde"
15.00 Status på "ny regulering"
Herunder hvilke krav stiller det til bestyrelsen.
v/ Kim Behnke, Dansk Fjernvarme
15.30 Afslutning og evaluering
15.45 Tak for i dag