Vindmøller er en dansk spidskompetence. Men udnyttelsen af deres fluktuerende produktion er ikke en dansk spidskompetence. Endnu da.
I dag sender vi nemlig meget af den grønne strøm til udlandet, når vindmøllerne snurrer rigtig meget. Det sker gennem kabler til vore nabolande. I disse perioder producerer nabolandenes vindmøller typisk også, hvilket giver meget lave, ja nogle gange negative elpriser. For blæser det i Danmark, ja, så blæser det typisk i hele Nordeuropa.
Den udlandstrafik kan derfor have en tvivlsom samfundsmæssig nytte, og problematikken synes kun større, jo flere vindmøller, vi bygger i kombination med flere transmissionskabler. En effektiv udnyttelse af vindmøllernes el i store varmepumper kunne derimod have stor samfundsværdi. Fjernvarmen er jo typisk villig til at betale en pris for el til varme, der kan give en lavere varmepris end et alternativ.
Disse store varmepumper skal stå på kraftvarmeværkerne, som dermed kan bidrage til en effektiv helhed i hele energisystemet. Når vindmøllerne står stille, kan kraftvarmeværkerne producere el, og når der er for stor el-produktion fra vindmøllerne, så kan de regulere dette ved at lagre energien som fjernvarme.
Faktisk er det en problemstilling, som Grøn Energi nu indleder en analyse af. Analysen skal give svar på, hvor mange kabler, hvor mange varmepumper og hvor meget kraftvarmekapacitet, vi behøver for at få det bedste og mest effektive samlede energisystem.
En oplagt satsning
Det er oplagt at satse på store varmepumper i fjernvarmen. Grøn Energi vurderer, at potentialet er omkring 500-1000 MW-el svarende til kapaciteten på ca. to Anholt havmølleparker. Der er dog behov for at skabe større tryghed for fjernvarmeselskaberne for investeringerne i den nye teknologi, ellers bliver den aldrig udbredt.
Grøn Energi er sammen med Rambøll, Plan Energi og Teknologisk Institut i gang med at belyse udfordringerne i en drejebog om store varmepumper til fjernvarmeværkerne. Den vil være færdiggjort i efteråret.
Herefter vil der være behov for at hjælpe sektoren i gang via demonstrationsprojekter, hvor erfaringerne kan bygges op.