01. sep 2020 Nyt fra Grøn Energi

Bestyrelsen ser positive elementer i overskudsvarmeforslag

Men Grøn Energi har også frygt for, at forslaget om overskudsvarme i sin nuværende form kan stoppe for nye overskudsprojekter.

Bestyrelsen i Grøn Energi har på sit seneste møde diskuteret Regeringens forslag til en ny politisk aftale om overskudsvarme. Forslaget er fremsat af regeringen på baggrund af den politiske klimaaftale, der blev indgået i juni, hvor det blev besluttet, at der skulle indkaldes til politiske forhandlinger i august.

Det skete i sidste uge, og bestyrelsen i Grøn Energi ser flere positive elementer i forslaget. Analysechef i Grøn Energi, Jesper Koch, nævner blandt andet, at certificeringsordningen ser ud til at blive forenklet i forhold til det oprindelige forslag.

Samtidig fremhæver han, at det også er positivt, når der indføres en bagatelgrænse dog med relativ lav grænse på 250 kW varmekapacitet. Grænsen vil især være god for fx supermarkeder, der fremover vil kunne slippe for at skulle igennem en masse administration med prisindberetning.

- Bestyrelsen mente, at grænsen burde blive hævet til gerne 1 MW, nævner han.

Afgifter
Han peger også på, at elvarmeafgiften for store varmepumper – som en del af klimaftalen fra juni - er sænket til 0,4 øre pr. kWh. Det vil, mener han, give langt bedre muligheder for at udnytte overskudsvarme fra industrier, hvor der skal bruges en stor varmepumpe for at kunne omsætte overskudsvarmen til fjernvarmens temperaturkrav.

I samme boldgade er det besluttet at fjerne overskudsvarmeafgiften, hvis der er tale om overskudsvarme, der lever op til de kommende certificeringskrav, eller hvor virksomheden er underlagt en aftale om energieffektivisering.

- Kombinationen af, at elvarmeafgiften på de store varmepumper bliver lav, og at der ingen afgift er på den certificerede overskudsvarme, vil formentlig sætte godt skub i mange nye projekter, konstaterer Jesper Koch.

Bekymring
Men selv om der er tilfredshed i bestyrelsen hos Grøn Energi på en række punkter med forslaget til en ny overskudsvarmeaftale, så er der grund til bekymring på et par områder. For selv om fx elvarmeafgiften er sænket til 0,4 øre pr. kWh for store varmepumper, så har politikerne samtidig sænket elvarmeafgiften på små, individuelle varmepumper til 0,8 øre pr. kWh.

Bestyrelsen i Grøn Energi mener, at det vil kunne bremse udbredelsen af fjernvarme, selv om det – set i forhold til den grønne omstilling – vil give langt bedre mening end at sætte individuelle varmepumper op i husstande, der i dag har gasfyr til at klare opvarmningen.

Prisloft gør det svært for nye projekter
Ligeledes frygter bestyrelsen, at indførelsen af et VE-prisloft vil være en alvorlig ”show-stopper” for ikke mindst industrien, der skal levere overskudsvarmen til fjernvarmenettet. Loftet fritager virksomheder fra de administrative byrder til prisreguleringen, hvis de samlede omkostninger holder sig under det fastsatte prisloft.

- Principielt set skal loftet forsøge at hindre den mistanke, myndighederne har om, at der produceres såkaldt falsk overskudsvarme. Man kan dog frygte dog for, at det i stedet vil føre til, at rigtig mange gode projekter med overskudsvarme ikke bliver til noget til skade for miljø, økonomi og arbejdspladser, siger Jesper Koch.

Han forklarer, at det dels vil være et problem, at prisloftet skal genovervejes år for år; dels at VE-loftet udmeldes som en fælles pris ”Danmark” af Forsyningstilsynet baseret på prissammenligning med de billigste VE-former som varmepumper.

- Virksomheder, der leverer overskudsvarme, skal være sikre på, at prisloftet ikke bliver ændret igen og igen, og så vil det være helt forkert at basere prisloftet på fx billige varmepumper. Det bør i stedet være noget, som vi gerne vil af med – fx fossile brændsler og på længere sigt biomasse. I virkeligheden har vi allerede i dag et brugbart system i substitutionspris-systemet, som kunne bruges som fundament for prisregulering. Det vil give langt mere mening, lyder det fra Jesper Koch.