26. jun 2020 Nyt fra Grøn Energi

Der skal både gulerod og pisk til

Konverteringen kommer ikke i gang uden incitamenter for forbrugerne – og så skal der være sikkerhed om de fremtidige rammer for fjernvarmeselskaberne, lyder det fra analysechef i Grøn Energi, Jesper Koch.

- Regeringen har fx en tro på, at man bare skal sænke elvarmeafgiften, og så skal forbrugerne nok finde ud af at gøre det rigtige. Men det kommer ikke til at ske, siger analysechef i Grøn Energi, Jesper Koch. Foto: Jesper Voldgaard.

Analysen ”Beskæftigelse i fjernvarmesektoren” giver et klart bud på, at en veritabel grøn konverteringsbølge både vil kunne skabe nye jobs og et hurtigt bidrag til reduktion af CO2-udledningerne i Danmark. Men analysechef i Grøn Energi, Jesper Koch, betoner, at det er vigtigt, at politikerne tager arbejdstøjet på i en fart, hvis de skal have det fulde udbytte af konverteringen fra gas til grøn fjernvarme.

Konkret peger han på, at der er to områder, som han vil anbefale politikerne at handle på. Det ene er forbrugersiden; det andet er den varmeproducerende. Og for både forbrugerne og varmeproducenterne gælder det, at de skal have de rette incitamenter til at sikre konverteringen af i alt 170.000 boliger fra gas til grøn fjernvarme frem mod 2030.

I den forbindelse peger han på, at han ser den største fare i, at tro på, at markedsmekanismerne nok skal klare omstillingen, og at forbrugerne handler på baggrund af en klimabevidst overbevisning. Han henviser til, at det især for energiforsyning gælder, at pengepungen ofte vejer tungere end klimaet.

- Regeringen har fx en tro på, at man bare skal sænke elvarmeafgiften, og så skal forbrugerne nok finde ud af at gøre det rigtige. Men det kommer ikke til at ske. Det store problem med fx de individuelle varmepumper er, at de i virkeligheden er enormt dyre at anskaffe. Hvis man skal af med måske 100.000 kroner for at få den ind i huset, så står det slet ikke mål med, at man måske kan spare 1.000 kroner om året, siger Jesper Koch.

Han peger på, at en ny gaskedel måske vil koste 30-40.000 kroner, og at det er nogenlunde den samme pris for et pillefyr – og det kan varmepumperne ikke konkurrere med. Og slet ikke, når man tager de nuværende gaspriser med i regnestykket.

Elvarmeafgiften gør det ikke alene
Han peger også på, at en ren sænkning af elvarmeafgiften heller ikke vil gavne de samfundsmæssige ønsker om, at danskerne skal væk fra den sorte energi og over på den grønne energi. Det vil måske gøre, at nogle vil vælge det grønne i form af en varmepumpe, men det mest grønne og samfundsøkonomisk mest rentable, fjernvarmen, risikerer at tabe på det.

- Problemet er, at hvis den individuelle varmepumpe bliver mere billig i drift end fjernvarmen, så holder fjernvarmeselskaberne sig fra at lave planer for en udvidelse af ledningsnettet, fordi de tænker, at forbrugerne formentlig vil vælge varmepumpen. Også selv om det faktisk vil være oplagt at udbygge ledningsnettet – både for klimaet og samfundsøkonomien, siger Jesper Koch.

Slutdato og varmeplanlægning
Det sidste, men måske det vigtigste incitament for forbrugerne vil være, hvis samfundet indfører en slutdato for, hvornår gassen stopper med at løbe i ledningerne ud til forbrugerne. Jesper Koch henviser til de store omstillinger i 80’erne og 90’erne, hvor forbrugerne fik en slutdato, og så i mellemtiden fik favorable tilbud for at stille over til fjernvarme.

- Folk i den virkelige verden har det med mest at handle på, hvad det koster. Så et godt tilbud kombineret med, at det snart er slut med at bruge gas, vil være et godt skridt på vejen, konkluderer Jesper Koch.

Slutdatoen og de favorable tilbud til forbrugerne skal kombineres med, at kommunerne skal have retten og pligten til varmeplanlægning tilbage. Det vil være helt centralt for, at konverteringsbølgen kan rulle, mener Jesper Koch.

Han ser det fx som værende helt centralt, at kommunerne kan udpege områder, hvor fjernvarmetilslutning skal være det eneste alternativ til den sorte varme, når der skal konverteres til grøn opvarmning.

Reguleringen skal give tryghed
Men på den varmeproducerende side skal der også laves politiske tiltag, hvis konverteringsbølgen skal kunne tage far og tage fart. Her peger Jesper Koch på, at det ikke mindst handler om reguleringen, som der forhandles om politisk netop nu.

Han frygter for, at den kommende regulering ender som det tidligere er sket: At den er mere bagudskuende end fremadskuende i sin grundsubstans. Som han siger, så vil det få fjernvarmeselskaberne til at spare i stedet for at investere – og det vil være gift for den grønne omstilling.

- Det allervigtigste er, at reguleringen ikke må skabe usikkerhed hos fjernvarmeselskaberne om de rammer, de skal arbejde og handle indenfor. Det får dem til at holde igen, fordi de ikke kan være sikre på, hvad der kommer til at ske om et, to eller fire år fremme i tiden, siger Jesper Koch.

Denne tekst har været bragt i magasinet Fjernvarmen 4-2020, der udkom ultimo juni 2020.